Nordiske ungdoms- og juniormesterskaber 2018
IK.99 på Østerbro stod for afviklingen af mesterskaberne i weekenden den 13. og 14. oktober i samarbejde med forretningsfører Henrik Schou Madsen. Fredag den 12. var dog også i spil i form af nordisk dommerkonference samt kongres for delegerede fra de 5 nordiske lande m.fl.
Et fantastisk setup af IK.99, der skabte gode rammer for løfterne og publikum begge dage. De fleste løftere og ledere var indlogeret på Hotel Østerport, hvor vi spiste morgenmad samt aftensmad fredag, mens frokosten blev indtaget i Stafetten i Idrætshuset og banketten lørdag aften fandt sted i selve hallen i Idrætshuset. I øvrigt noget lækkert mad. Hvis man ikke interesserer sig for toge, så kom man til det i løbet af nætterne, hvor os, der lå ud til banelegemet, både blev røstet igennem og nærmest fik indtryk af jordskælv. Som Roland Gissing så malende beskrev: ”Han blev kørt over af toget flere gange i løbet af natten”. Men ingen var mærket af disse oplevelser.
På forhånd var de tilmeldte løftere opdelt således at alle ungdomsløftere og de kvindelige juniorer løftede lørdag, mens junior mænd løftede søndag. Det betød 6 grupper lørdag og 3 grupper søndag. Efter nogle få afbud endte vi med 14 ungdom piger, 16 ungdom drenge, 19 junior kvinder og 24 junior mænd.
Hos ungdom pigerne gik det således:
44 kg klassen bestod kun af en løfter, Viivi Radasoja fra Finland. Hun klarede 38-50-88 kg med et kiks på 40 kg i træk. Guldet var hjemme.
53 kg klassen havde 2 løftere. Her Jessica Pääkkönen fra Finland opnåede 46-55-101 kg med et enkelt kiks på 60 kg i stød. Det gav sølv. Men vor egen Luna Ohm Lydestad fra IK.99 var bare helt formidabel og klarede 47-61-108 kg med 6 godkendte løft og opnåede dermed guld og et nordisk mesterskab. Det var samtidig PR i stød og tokamp. Tillykke.
58 kg klassen havde 4 deltagere. Julia Jordanger Loen fra Norge fik 55-74-129 kg med kiks på 57 kg i træk og på 78 kg i stød. Det blev dermed en 4. plads. Bronzen gik til Helene Skuggedal fra Norge, som klarede 54-76-130 kg. Det samme klarede Siff Wibling fra Viking, men da hun opnåede resultatet først med 60-70-130 kg (3 nye PR), blev det så til en flot sølvmedalje. Desværre kiksede 73 kg i stød, ellers var det blevet guld, idet Anni Toivonen fra Finland fik 61-71-132 kg og blev dermed nordisk mester.
I 63 kg klassen så vi 3 løftere. Jannike Bäckström fra Finland fik bronze med 56-71-127 kg. Hun kiksede både 75 og 75-8 kg i stød. Det gav Jasmin Agertoft fra Bagsværd chancen, idet hun med 3 nye PR klarede 58-72-130 kg. Desværre kiksede 75 kg i stød, men den er der snart. Flot sølvmedalje til Jasmin. Men suveræne Milja Malkamäki fra Finland fik 66-80-146 kg med et kiks på 71 kg i træk. Velfortjent gul og nordisk mesterskab til hende.
2 løftere i 69 kg klassen. Birta Ϸórarinsdóttir fra Island fik sølv med 66-85-151 kg. Hun kiksede 71 kg i træk og 90 kg i stød. Aino Luostarinen fra Finland klarede 71-98-169 kg, en suveræn vinder og nordisk mester.
75 kg klassen havde en løfter, Nicol-Alejandra Ericsson fra Sverige løftede sig til det nordiske mesterskab ved at klare 75-93-168 kg, med et enkelt kiks på78 kg i træk. Ny nordisk rekord i træk.stød og tokamp. Flot.
I +75 kg klassen var der også kun en deltager, Helmi Nauha fra Finland. Han klarede 58-71-129 kg med et kiks på 73 kg i stød. Men guldet og det nordiske mesterskab var hjemme.
Hos drengene gik det således:
2 løftere i 56 kg klassen. Eetu Leinonen fra Finland fik 60-80-140 kg. Det var dog kun nok til sølv, idet vor egen Gustav Wang fra Holstebro Styrkesport var suveræn. Flot teknik og et pænt resultat med 70-89-159 kg, hvilket var rigeligt til et nordisk mesterskab. Tillykke
En mand i 62 kg klassen, Timi Niemelä fra Finland. Hasn klarede 75-90-166 kg. Havde kun et kiks på 96 kg i stød. Guld og nordisk mesterskab.
Hele 5 gutter i 69 kg klassen. Rökvi Gudnason fra Island måtte tage til takke med 5. pladsen. Han klarede 76-93-169 kg. Han havde dog et kiks på 72 kg i træk og 96 kg i stød. Eino Mänttäri fra Finland blev nr. 4 med 86-105-191 kg. Havde kiks på 89 kg i træk og 108 kg i stød. Bronzen gik til Fabian Cabré fra Sverige. Han fik 89-117-206 kg med et kiks på 93 kg i træk. Timo Heikuksela fra Finland lande på 96-118-214 kg med 6 gennemførte løft. Det indbragte sølv, men vor stærke og teknisk gode Esben Helmø-Larsen fra Bagsværd var i superform og med nye PR besatte han 1. pladsen med 100-123-223 kg. Nordisk mester og en stolt Esben.
7 mand i 77 kg klassen. Aron Süssmann fra Norge fik flotte 91-108-199 kg med 6 godkendte løft, men det var desværre kun nok til 4. pladsen. Bronzen vandtes af Róbert Gudnason fra Island md 86-114-200 kg. Sølvet gik til Brynjar Magnússon, ligeledes Island. Han klarede 95-110-205 kg. Det blev til 3 kiks, 98 kg i træk og 115 kg i stød (2 gange). Det gav så Alvin Broman fra Sverige chancen for et nordisk mesterskab, idet han klarede 90-116-206 kg, endda også med 3 kiks. 93 og 94 kg i træk og 115 kg i stød.
85 kg klassen bestod af 2 mand. Håkon Litland fra Norge opnåede 103-117-220 kg. Han fejlede på 110 kg i træk og 122 kg i stød. Väino Suoniemi fra finland udnyttede Håkons kiks og blev nordisk mester med 103-125 kg. også han kiksede 3 løft. 110 kg i træk og 135 kg i stød (2 gange).
I +94 kg klassen var der 2 deltagere. Hanno Keskitalo og Matias Tuovinen, begge Finland. Hanno fik 106-132-238 kg, med kiks på 111 kg i træk og 137 kg i stød) og dermed sølv, mens Matias klarede 120-141-261 kg, med et enkelt kiks på 140 kg i stød.
I juniormesterskaberne forløb konkurrencerne således hos kvinderne:
53 kg klassen bestod af 2 løftere. Siri Sytelä fra Finland klarede 64-75-139 kg. Hun var dog uheldig med 3 kiks på 66 kg i træk og 75 + 80 kg i stød. Det blev til søl for hendes vedkommende. Guldet og det nordiske mesterskab tilfaldt Tiril Boge fra Norge, der opnåede 65-80-145 kg.
58 kg klassen havde 3 deltagere. Jenna Koski fra Finland klarede 55-68-123 kg. Det gav bronze. Ronja Leppiaho fra Finland kunne modtage en sølvmedalje for 56-69-125 kg, mens suveræne Rakel Jónsdóttir fra Island vand guld og et nordisk mesterskab med serien 65-80-145 kg.
I 63 kg klassen var der hele 6 deltagere. Birna Aradóttir fra Island var noget uheldig og udfik i træk ved ikke at klare udgangsvægten på 77 kg. Jenni Mustajärvi fra Finland klarede 57-67-124 kg og blev dermed nr. 5. Hrafnhildur Finnbogadóttir fra Island opnåede 64-76-140 kg og blev nr. 4. Bronzen gik til Julia Pettersson fra Sverige fik 71-88-159 kg. Hun kiksede 75 kg i træk og 94 kg i stød. Emma Hörnlund fra Sverige kunne sikre sig sølvmedaljen med 74-97-171 kg og 6 godkendte løft. Spændende kamp om guldet, der tilfaldt Suvi Talasterä fra Finland, som klarede 78-93-171 kg, altså først fik de 171 kg. Hun var dog uheldig undervejs og kiksede 81 kg i træk og 96 kg i stød.
5 løftere i 69 kg klassen. AlϷena Jónsdóttir fra Island kunne med 65-91-156 kg indtage 5. pladsen. Hun fejlede dog på 70 kg i træk. Freja Obel Rosendahl fra Viking fik 75 kg i træk. Et forsøg på ny dansk juniorrekord på 77 kg mislykkedes desværre. I Stød fik hun 83 kg med et frivend, mens 87 kg blev for tunge. 4. pladsen var dog sikret. Bronzen tilfaldt Jutta Selin fra Finland, der opnåede 75-90-165 kg med kiks på 80 kg i træk og 95 kg i stød. Katia Ketilsdóttir fra Island fik 77-90-167 kg men kiksede 80 kg i træk og 94 kg i stød. Nordisk mester blev Anna Fomina fra Sverige, der var suveræn med serien 86-100-186 kg. Det var ny nordisk rekord i træk med de 86 kg. 2 forsøg på 104 kg i stød mislykkedes. Det ville ellers give ny nordisk rekord i tokampen.
75 kg klassen bestod af 2 løftere. Maren Fikse fra Norge fik vist startet for højt, idet hun udgik på 3 gange 76 kg. Nordisk mester blev derfor Birta HafϷórsdóttir fra Island, der kunne modtage en guldmedalje med 80-90-170 kg.
I 90 kg klassen var der kun en løfter. Sara Tervonen fra Finland. Hun trak 48 kg og stødte 70 kg. I alt 118 kg. Det gav et nordisk mesterskab.
Hos junior mænd forløb konkurrencen således:
Mikael Helin fra Finland var alene i 56 kg klassen. Det blev til 65-70-135 kg samt et nordisk mesterskab.
2 mand i 62 kg klassen. Johan Henriksson fra Sverige trak 80 kg (kiks på 84 og 85 kg) og stødte 100 kg (kiks på 106 kg). I alt 180 kg. Det rakte dog kun til sølv, idet Robert Moldestad fra Norge allerede fra starten tog teten. Han endte på 87-107-194 kg Et enkelt kiks på 113 kg i stød. Det nordiske mesterskab var hjemme.
69 kg klassen havde også kun 2 løftere. Her måtte Bendik Dalen fra Norge udgå i stød på 115 kg efter han havde klaret 92 kg i træk. Det gav så Mauro Nieminen fra Finland mulighed for at blive nordisk mester. Det blev han med 96-114-210 kg. Han havde dog også et kiks på 117 kg i stød.
I 77 kg klassen stillede 5 mand. Lauri Kunnari fra Finland dannede bagtrop med et resultat på 95-115-210 kg efter at have kikset 98 kg i træk. På 4. pladsen kom Samuel Kaikkonen, ligeledes fra Finland. Han klarede 100-116-216 kg. Han afstod fra sine sidste 2 stød. Albin Ekwall fra Sverige kunne med 102-124-226 kg sikre sig bronzemedaljen. Han klarede kun et forsøg i hver øvelse. Ingimar Jónsson fra Island kom på 2. pladsen med 107-131-238 kg. Kiksede 110 kg i træk og 144 kg i stød, som ellers var meget tæt på. Men stærkest i denne klasse var vor egen Magnus Roed Ostermann fra IK.99. Han lagde sig sikkert i spidsen i træk med 116 kg, som var ny PR. I stød blev det til 134 kg, idet 140 var for tunge. En tokamp på 250 kg og det nordiske mesterskab til Danmark. Tillykke.
85 kg klassen bestod af 6 mand. Martti Mylynen fra Finland måtte se sig henvist til 6. pladsen med 103-122-225 kg. Han havde kiks på 108 kg i træk. Siguróur Rafnsson fra Island opnåede 105-140-245 kg. 110 kg i træk kom ikke på strakte arme. Axel Hilmarsson fra Island kunne med 113-135-248 kg besætte 4. pladsen. Bronzen gik til Mathias Johansen fra Norge, der fik 110-139-249 kg. Dan Englund fra Sverige tog sig af sølvmedaljen ved at klare 106-145-251 kg. Han fik kun et træk godkendt og de 145 kg i stød blev først klaret i 3. forsøg. Puha. Men helt suveræne Omed Alam fra Ålholm trak let 135 kg, stødte 160 kg og afstod fra sidste stød. Han landede på 295 kg og kunne velfortjent modtage en guldmedalje og kalde sig nordisk mester. Tillykke.
3 gutter i 94 kg klassen. Guðmundur Jökull fra Island fik bronze med 95 kg i træk (først klaret i 3. forsøg), 115 kg i stød (126 og 130 kg kikset) samt 210 kg i tokamp. Sølvmedaljen gik til Oliver Svartberg fra Finland med 107-130-237 kg. Han kiksede 111 kg i træk. Men helt suveræne Christian Holm fra VK.49 lagde sig i spidsen fra start. Fornuftigt udlæg på 108 kg i træk, derefter 115 og så gav han den gas med ny top på 125 kg. I stød ligeså. 142 kg så var sejren sikret. Derefter forsøg på ny dansk rekord på 160 kg. Let klaret. Og minsanten om ikke han øgede til 171 kg. Jeg tænker en kvalifikation, men selv om den faktisk var meget tæt på, så kiksede opadstødet. Men det nordiske mesterskab kunne man ikke tage fra ham. Tillykke.
105 kg klassen bestod af 4 gutter. Rene Roukala fra Finland udgik i træk på 100 kg, men Veigar HafϷórsson fra Island kunne tage bronze med 98-130-228 kg. Det var blev dog kun til de 2 godkendte løft, idet 110 og 112 kg kiksede i træk og 142 og 147 kg kiksede i stød. Anton Sëppä fra Finland klarede 118-138-256 kg med kiks på 146 og 151 kg i stød undervejs. Men det var nok til en sølvmedalje. Alfons Karlsson fra Sverige var suveræn i denne klasse. Med 123-147-270 kg blev han nordisk mester. Men 4 kiks på 128 kg i træk og 151 og 153 kg i stød.
Kun Anton Mårtensson fra Sverige stillede i +105 kg. Han løftede til gengæld flot og kraftfuldt. Det endte med 128-172-300 kg og guldmedaljen var en realitet.
Trond Kvilhauge fra Norge blev eksamineret til international Kat. 1 dommer med 98 % korrekte bedømmelser. Tillykke.
Omed Alam blev hædret med NTF’s elitepin nr. 189 for hans resultat ved VM junior i Uzbegistan 2018 på 306 kg. Hjertelig tillykke.
Bedste præstation efter Sinclairtabellen blev hos ungdomsløfterne Aino Loustarinen fra Finland med 212,93 point (pigerne) og Esben Helmø-Larsen fra Danmark med 301,31 point. De fik begge tildelt en pokal.
Bedste præstation hos juniorløfterne blev Anna Fomina fra Sverige med 235,14 point og Omed Alan fra Danmark med 361,58 point. De blev begge tildelt en pokal.
I holdkonkurrencen vandt Finland alle 4 pokaler, ungdom piger, ungdom drenge, junior kvinder og junior mænd.
Herligt at se, specielt Island med så mange deltagere (15). Det tyder på at der er gang i vægtløftningen på øen. Finland stillede med det største hold (26), mens Sverige havde 11 løftere med. Norge havde 9 med og Danmark stillede også med 9 løftere.
Alt i alt en fantastisk weekend, som NTF roste til skyerne. Dette arrangement skulle være standard i de øvrige nordiske lande, når de arrangerede sagde præsident Tryggvi Dunn. Skivepåsætterne gjorde en fantastisk job, hurtige og præcise. Grundet dommerkonferencen var der rigtig mange dommere til stede og de skiftedes til at hjælpe på de mange pladser, der skulle besættes, dommere, tidtagere, marskals og tekniske kontrollanter. De fik også en stor tak med på vejen.
Allan Carlsen