Øst Seniormesterskaber 2018
Lørdag den 17. november stod Bagsværd VK. for disse mesterskaber. De havde i samarbejde med Gladsaxe Crossfit lavet et rigtig flot opsæt i lokalerne i Herlev. Det var store, lyse lokaler, hvor der var rigeligt plads til de mange deltagere og tilskuere.
Ikke mindre end 73 havde tilmeldt sig mesterskaberne, heraf 33 kvinder. Jeg tror årsagen til at mange mastersløftere tilmeldte sig, var chancen for at sætte danske rekorder i de nye vægtklasser, som vi indførte 1. november. Med 7 afbud blev der 65 deltagere, heraf 33 kvinder. Af hensyn til tiden, blev stævnestart rykket til kl. 10, med indvejning fra kl. 8-9. Vi havde opdelt løfterne i 7 grupper, 4 herregrupper og 3 kvindegrupper og det gjorde, med pauser, at vi først uddelte de sidste medaljer kl. 20.15. En alt for lang stævnedag, som vi selvfølgelig skal gøre noget ved til kommende stævner.
Der blev som nævnt sat en masse nye danske rekorder, idet kun for seniorerne, mænd og kvinder, var der på forhånd sat et minimumskrav i hver vægtklasse, hvilket jo betød at alt hvad der blev præsteret at ungdom, junior og mastersløftere var rekorder. Det blev en lille smule kompliceret af at Vest Senior blev afviklet samtidig i Aalborg. Vi havde så telefonisk korrespondance for at orientere om hvilke rekorder der var blevet sat ved de 2 mesterskaber. Den der først klarede vægten var rekordholder. Der forestår nu et større arbejde med at registrere hvem der har hvilke rekorder.
Vi havde valgt at skifte mellem herre og damegrupperne for at skabe lidt afveksling for publikum. Men her vil jeg gengive resultaterne i kronologisk rækkefølge med kvinderne først.
I 55 kg klassen var kun Tina Jensen fra IK.99. Hun opnåede 52-68-120 kg, hvilket gav hende guld. Da hun er førsteårs mastersløfter, blev det også til rekorder.
2 løftere i 59 kg klassen. Katia Thanild fra IK.99 fik sat ny top i træk med 59 kg og fik 77 kg i stød. Sammenlagt 136 kg. Et ellers godt forsøg på 80 kg i stød ville have givet hende guld, men nu blev det til sølv med 136 kg. Siff Wibling fra Viking var flyvende. Nye PR i alle øvelser med 65-73-138 kg. Kun 76 kg i stød mislykkedes. Nye danske ungdoms- og juniorrekorder samt en guldmedalje.
64 kg klassen var den største klasse med 13 deltagere. Amanda Obel Rosendahl fra Viking fik sat nye danske rekorder for masters i 55-59 år ved at klare 40-55-95 kg i 55-59 år. Hun endte på 13. pladsen. Vibeke Kriegbaum fra IK99 løftede 47-62-109 kg, hvilket var nye rekorder i 50-54 år masters. Sofie ankerstjerne fra Gotha var virkelig i god form ved at klare nye PR med 49-64-113 kg. Hold da op hvor hun var fokuseret. Klubkammeraten Janany Jayasimgam var kommet tilbage efter en lille pause og fik 49-64-113 kg, men med lettere kropsvægt. Hun kiksede dog 3 forsøg, så det kunne være blevet til mere. Det blev til en 10. plads. Christel Hansen fra Klub 100 var helt ny i vægtløftningssammenhænge, men fik 52-65-117 kg, også med 3 kiks. Daniela Sørensen fra IK99 var også helt ny. Hun fik 50-70-120 kg, med 2 kiks på 55 kg i træk. Emilia Wodzka fra Bagsværd var også i rigtig god form. Hun klarede nye PR med 58-65-123 kg. 2 kiks på 68 kg i stød. Det gav en 7. plads. Jasmin Agertoft, ligeledes fra Bagsværd, viste fine takter med nye PR over hele linjen. Hun fik 59-73-132 kg. Nye ungdoms-og juniorrekorder Helt nye Helena Rønnebæk fra Bagsværd fik 6 godkendte løft med et slutresultat på 52-81-133 kg. Rigtig flot. Mette Jepsen, ligeledes fra Bagsværd, løftede sig til en 4. plads med 63-78-141 kg, hvilket var nye mastersrekorder i 45-49 år. Bronzen gik til Anna Barta fra IK.99, som klarede 6 gennemførte løft med 57-85-142 kg, hvilket var ny top i stød. Mille Søgaard fra IK.99 viste rigtig flot kampånd ved at klare nye toppe på 74-95-169 kg. Det var en forbedring på hele 18 kg. En velfortjent sølvmedalje. Men guldet gik til suveræne Amanda Novakowska Poulsen fra Atlas. Hun fik 81-100-181 kg, hvilket var langt over kravet til rekorder i de nye vægtklasser, men havde nogle fantastiske forsøg på 84-104 kg, hvilket ville have været både PR og danske rekorder. Jeg er så imponeret over Amandas kampånd og styrke.
71 kg klassen havde 9 deltagere. Rikke Andersen fra Viking fik ny top i træk med 63 kg, men fik vist startet lidt for højt i stød og udgik på 71 og 73 kg. Kom igen Rikke. Laura Muratov fra Ålholm er masters 40-44 år. Hun klarede 43-54-97 kg, hvilket var nye rekorder. Louise Mervald fra IK99 løftede 56-64-120 kg. Kristina Hansen, også IK99, klarede 52-70-122 kg. Ny rekorder for masters 40-44 år og ny PR i stød. Amanda Drisgaard Hansen fra IK99 opnåede 53-74-127 kg og en 5. plads. Maiken Buch Christensen fra IK99 fik ny top i stød og tokamp med 73-132 kg. I træk blev det til 59 kg. Dermed nye juniorrekorder. Bronzemedaljen gik til Freja Obel Rosendahl fra Viking. Med 76-78-154 kg. Det var nye juniorrekorder. Pernille Munch fra Athlete Nation var i superform og fik nye PR med 75-88-163 kg. Kun 92 kg i stød kiksede. Sølvet var hjemme. Men suveræne Mette Fasmila Pedersen fra Bagsværd viste igen fremgang og klarede nye PR i stød og tokamp samt danske seniorrekorder med 82-98-180 kg. Så flot. Der er til mere i hende.
76 kg klassen bestod af 5 løftere. Kira Henriksen fra Viking løftede 39-55-94 kg, som var nye mastersrekorder i 45-49 år. Tine Rindholm fra IK.99 fik ny top i stød med 74 kg. I træk og tokamp blev det til 51 og 125 kg. 54 kg i træk kiksede. Jorunn Debess frta Viking viste gode takter ved at klare 53-73-126 kg, nye PR. Men var lidt uheldig i træk med 2 kiks. Bronzen var dog hjemme. Sofie Jensen fra Viking var vist også i god form. Hun klarede nye PR i alle øvelser med 64-76-140 kg samt 6 godkendte løft. En velfortjent sølvmedalje. Stærke Anna Kristina Niclasen fra Gotha var suveræn trods flere kiks. Hun opnåede 66-89-155 kg, hvilket er langt fra hendes formåen. Men guldet var sikret.
81 kg klassen havde kun en deltager, Sofie Storm fra Klub 100. Hun har vist også trænet siden sidste stævne. Her blev det nye toppe med 58-90-148 kg. Selv med 2 kiks i træk blev det en forbedring på 21 kg. Guldmedaljen var hjemme.
87 kg klassen bestod også kun af en deltager. Emma Karlsen fra Atlas. Hun havde bare en fremgang der sagde Spar 2. Med 71 -88-159 kg var hendes fremgang på 32 kg. En velfortjent guldmedalje.
I den tungeste vægtklasse +87 kg klassen så vi også kun en deltager. Her løftede Anette Christensen fraq Bagsværd. Trods 4 kiks blev det til 72-91-163 kg. Hvis jeg var hende ville jeg træne noget mere teknik. Styrken mangler ikke. Guldet tilhørte dog hende.
Bedste kvindeløfter efter Sinclairtabellen blev Amanda Novakowska Poulsen fra Atlas med 237,9 point. Hun blev tildelt en Pokal.
Hos mændene gik det således:
Ingen under 73 kg klassen, men i denne vægtklasse var der 2 deltagere. Asdet Langtong fra Gotha klarede 68-90-158 kg. Det var ny PR i alle øvelser med i alt 22 kg. Flot. Men at slå unge Esben Helmø Larsen er umuligt. 6 flotte løft med 97-119-216 kg som slutresultat, som var nye ungdoms- og juniorrekorder.
81 kg klassen bestod af 8 løftere. Mads Tarp fra Ålholm var noget uheldig med sine løft og fik kun 105 kg i stød. Alt andet kiksede. Erik Lennett fra Ringsted løftede flot og opnåede 6 godkendte løft med 58-77-135 kg som slutresultat. Hen er mastersløfter i 65-69 år og dermed blev det nye rekorder. Henrik Høst fra Ålholm løftede nye rekorder i aldersklassen 55-59 år med 63-73-136 kg og 6 gennemførte løft. Erling Johansen fra HG er i aldersklassen 70-74 år. Han fik nye mastersrekorder med 65-80-145 kg samt en 5. plads. Lasse Donsberg fra Thor fik ny top i stød. Han fik 70-100-170 kg. 76 kg i træk kiksede. David Havmand fra IK99 var virkelig flot løftende. Han er tilbage i topform. Her blev det til en bronzemedalje med 95-117-212 kg. Kiks på 100 og 125 kg, som faktisk var meget tæt på at blive klaret. En spændende kamp om guld og sølv fandt sted mellem Mike Bjerregaard fra Klub 100 og Sebastian Skærlund fra Atlas. Mike kom foran efter træk med 125 kg mod 115 kg. I stød fik Mike 141 kg, men Sebastian var superstærk og klarede flotte 152 kg, hvilket var nok til guldet. For Mike var det nye PR med i alt 26 kg og for Sebastian ny top i stød.
89 kg klassen havde 7 deltagere. Timur Muratov fra Ålholm nåede lige knap PR men fik 65-88-153 kg med kiks på 70 og 73 kg i træk og 91 kg i stød. Dermed nye rekorder i Masters 140-44 år. Christian Gjermstad fra Viking viste flot fremgang og fik 73-60-163 kg. Mathias Caspersen fra IK99 klarede 85-105-190 kg med kiks på 111 kg i stød. Det gav en 5. plads. Anton Rønager fra Klub 100 fik ny top i stød og tokamp med 130 og 235 kg. I træk blev det til 105 kg med kiks på 110 kg. Peter Lynge fra Klub 100 var med i et vægtløftningsmesterskab for første gang, men fik alligevel flotte 110-125-235 kg med 2 kiks på 130 kg i stød. Det blev hermed til en bronzemedalje. Sebastian Agersø fra Bagsværd var også helt ny. Han opnåede 108-133-241 kg og en sølvmedalje. Nikolaj Vincentzen fra Ålholm var helt flyvende. Her blev det til rigtig flotte 121-143-264 kg og selvfølgelig en guldmedalje.
96 kg klassen havde også 7 løftere. Peter Sander Jensen fra Ålholm løftede til sit første stævne og klarede 60-80-140 kg, som var nye rekorder i Masters 45-49 år. Klubkammeraten Alex Nielsen fik også rekorder i samme aldersklasse. Han sluttede med 68-75-143 kg. Jeff Henriksen fra Thor besatte 5. pladsen med nye mastersrekorder i 40-44 år. Det blev til 88-110-198 kg. 4 kiksede løft. Ditlev Rønn fra Athlete Nation var helt ny. Han fik 89-120-209 kg med kiks på 93 kg i træk. Bronzen gik til Alexander Andersen fra Bagsværd. Flot løftende blev det til 100-118-218 kg, hvilket var nye PR. Kiks på 103 kg i træk og 125 kg i stød. Og så havde vi en god fight mellem Ole Thomsen fra Bagsværd og Jeppe Nørgaard fra Thor. Ole opnåede ny PR i træk med 129 kg, mens Jeppe fik 138 kg I stød fulgtes de mere ad og det gav OPle muligheden for ny top med flotte 165 kg. Det samme fik Jeppe. Begge gik på 170 kg i sidste forsøg, men desværre kiksede begge. Flot indsats fra begge løftere, som jo endte med sølv til Ole og guld til Jeppe.
102 kg klassen havde 4 deltagere. Thomas Prehn fra IK99 klarede ny top i træk med 80 kg. I stød blev det til 95 kg og dermed 175 sammenlagt. Gustav Jørgensen fra Bagsværd var på toppen. Han fik ny top i alle øvelser. 110-130-240 kg, en fremgang på 8 kg. Det gav en bronze. Jonathan Sand Groves er lige blevet far. Det har påvirket kropsvægten lidt. Man skal jo være solidarisk. Han forsøgte ny top i begge øvelser, men det mislykkedes desværre. Her blev det til 117-135-252 kg og en sølvmedalje. Mathias Lindhardt fra Atlas var bedst med 122-146-268 kg. Kiks på 127 og 128 kg i træk.
109 kg klassen havde 2 deltagere. Mathias Nancke Nilsson og Mikkel Andersen, begge fra Viking. Mathias gik efter personlige rekorder, men det mislykkedes desværre. Både 122 kg i træk og 155 kg i stød var lidt for tunge. Han fik 118-150-268 kg og en sølvmedalje. Mikkel har lige været til VM, men fik ikke de afgørende vægte med der. Så de skulle prøves her. En fantastisk stemning i salen trods det sene tidspunkt, da Mikkel trak 152 kg og forsøgte 155 kg, som desværre mislykkedes. I stød var der 181 kg på i 1. forsøg og det lykkedes. Nye danske rekorder og PR i træk og tokamp. 185 kg var dog for tunge i begge forsøg. Flot tokamp på 333 kg.
+109 kg klassen bestod også af 2 deltagere. Lasse Aagaard Petersen fra Thor. Fik nye toppe med 101-122-223 kg. Forsøg på 104 og 127 kg kiksede. Men sølvmedaljen var sikret. Elias Mathiesen fra Bagsværd er jo super stærk, men har endnu ikke helt styr på at få strakt armene med det samme. Dermed indkasserede han 3 kiks. Han opnåede 130-140-270 kg og guldet. Det kunne let være blevet mindst 25 kg mere, hvis de kiksede forsøg var blevet godkendt.
Bedste mand blev Mikkel Andersen fra Viking med 358,7 Sinclairpoint. Bedste klub blev Bagsværd VK med 101 point, med IK99 på 2. pladsen med 81 point og Viking nr. 3 med 51 point.
En lang, men fantastisk dage var til ende. Tusinde tak til Bagsværd VK og Gladsaxe Crossfit for et godt arrangement. Så vidt jeg forstod vil Bagsværd fremover afholde arrangementer i de gode lokaler.
Tusindes tak til dommerne Pouline Gringer, Marga Jørgensen, Anette Christensen, Tine Rindholm, Erling Langtved, Henrik Høst, Nikolaj Vincentzen, Mathias Nancke Nilsson samt speaker Erling Johansen og Henrik Høst og ikke mindst sekretær Christian Forslund for jeres indsats ved dette langtrukne mesterskab.
Billeder kan ses på DVF’s Facebookside og resultatliste på VLSTAT
Allan Carlsen