Bo Dokkedal nyt Æresmedlem i DVF
I forbindelse med VK.49’s 70 års jubilæumsstævne den 16. marts 2019, blev formanden for VK.49 gennem mere end 36 år, Bo Dokkedal udnævnt til DVF’s æresmedlem nr. 17 for hans store indsats for vægtløftningssporten i Danmark i over 40 år.
Det kan i øvrigt nævnes at jubilæumsstævnet havde deltagelse af VK.49 løftere samt løftere m/k fra Onshore og Maskineriet Crossfit. Flotte løft og en del personlige rekorder. Der blev benyttet 1-dommer-system, så ingen rekorder. Stævnet startede med opvisning af nogle unge løftere, der klarede løftene flot. Billeder fra stævnet kan ses på DVF’s Facebookside.
Det skal da også nævnes at Bo selv var aktiv vægtløfter fra 1970 – 2015. Han var træner i VK.49 i tiden fra slutningen af 70’erne og ca. 35 år frem, formand for VK.49 fra 8/10 1982 og still going strong. Formand for Jydsk Vægtløftnings Forbund 28/11 1992 – 1/1 2010. Formand for Aktivitetsudvalget fra 1/1 2010 – 14/4 2012.
Allan Carlsen