DM Masters 2019
Lørdag den 16. februar havde HG Vægtløftning påtaget sig arrangementet af de danske mesterskaber for masters. Det foregik i Herlufholmhallen (den nye) og ikke mindre end 65 løftere havde tilmeldt sig, så vi forudså et meget langt stævne. Med start kl. 11:00 ville vi formentlig først være færdige omkring kl. 20:30.
Heldigvis viste det sig at være en time forkert beregnet. For det første var der 5 afbud og så havde vi aftalt at starte kl. 10:45, springe præsentationerne over og afkorte pauserne til et minimum. Det viste sig også at løfterne gik frisk til den og ikke brugte al den tid de havde til rådighed.
Det er det største antal løftere til et dansk Masters nogensinde. Herligt synes nogle, mens andre synes stævnerne bliver for lange. Vi havde derfor givet de 2 sidste grupper mulighed for at blive indvejet mellem kl. 13 og 14. Det var de glade for, men det viste sig at det gav nogle andre udfordringer.
Vi havde inddelt deltagerne i aldersgrupper, skiftende mellem kvinder og mænd. Som sædvanlig startede vi med de ældste deltagere. Jeg tænker at de ikke er så gode til at vente længe på at komme til. Da vi jo næsten lige har indført nye vægtklasser, gav det mulighed for at sætte nye danske rekorder, hvilket der kom et hav af.
24 kvinder og 36 mænd stillede til start. Løfterne repræsenterede 19 klubber. Der var 6 førstegangsdeltagere ved et vægtløftningsstævne.
Her kommer et referat af hvordan det gik de enkelte løftere hos kvinderne:
I 60-64 års gruppen stillede Marga Jørgensen fra Ringsted i 55 kg klassen. Hun klarede 6 godkendte løft og sluttede på 41-51-92 kg, hvilket alt sammen var nye danske rekorder.
Amanda Obel Rosendahl fra Viking var også alene i 55-59 års gruppen. Hun løftede i 64 kg klassen. Det gik ikke så godt, idet flere af forsøgene endte på krogede arme. Hun fik dog begge sine førsteforsøg godkendt og dermed 37-52-89 kg.
Aldersgruppen 50-54 år bestod af 2 deltagere. Birgitte Bundgaard fra Ålholm i 59 kg klassen. Det blev til 47-61-108, hvilket var ny dansk rekord i stød og tokamp. I 64 kg klassen var Vibeke Kriegbaum fra IK99. Hun fik også sat nye danske rekorder i stød og tokamp. Resultatet blev 47-63-110 kg.
7 løftere stillede i 45-49 års gruppen. I 64 kg klassen var Lise Normann fra Atlas. Hun var tæt på ny PR, men kiksede desværre 47 kg i træk. Hun fik 45-58-103 kg, lidt under PR. 3 løftere i 71 kg klassen. Line Bornemann fra IK99 løftede 6 godkendte løft som helt ny løfter. Hun fik 31-44-75 kg og bronze. Karina Haahr fra WL8600 fik ny top i træk med 44 kg. I stød blev det desværre kun til 56 kg og dermed 100 kg i tokamp, men nok til en sølvmedalje. Maya Schrøder fra Ringsted var helt suveræn. Efter en længere pause var hun nu tilbage. Med en sublim teknik blev det 6 godkendte løft og 55-66-121 kg samt en guldmedalje og 7 nye danske rekorder.. 2 løftere i 76 kg klassen. Ann Andreasen fra IK99 var helt ny og løftede 6 godkendte løft, som sluttede på 31-44-75 kg. Kira Henriksen fra Viking kunne med 39-56-95 kg sikre sig guldet. Det var samtidig ny dansk rekord i stød og tolamp. Pouline Gringer fra Ringsted stillede i 81 kg klassen. Hun opnåede 37-52-89 kg.
I aldersklassen 40-44 år var der 6 løftere. Linn Abildtrup fra CF North VL løftede i 55 kg klassen. Hun fik ny top i træk med 51 kg. Derefter blev det 64 kg i stød og 115 kg i tokamp. Alt sammen nye danske rekorder. I 64 kg klassen skiftedes Louise Toftdal fra Atlas og Kristina Hauge Hansen fra IK99 med at sætte rekorder. Først Kristina i træk med 51 kg, så Louise med 53 kg og igen med 55 kg. I stød fik Louise først 64 kg og 66 kg og så Kristina med 67 kg. Det gav Louise 119 og 121 kg i tokamp og Kristina 122 kg, også nye rekorder. Laura Muratov løftede i 71 kg klassen og klarede 41-52-93 kg. Tine Rindholm fra IK99 løftede alene i 76 kg klassen. 6 godkendte løft med et slutresultat på 52-72-124 kg. Det var ny dansk rekord i træk. Louise Gjelstrup fra IK99 løftede i 81 kg klassen. Hun satte ny top i træk med 46 kg og tokamp med 106 kg. Det var sammen med hendes stød nye danske rekorder.
7 deltagere i 35-39 år. Tina Jensen fra IK99 løftede i 55 kg klassen. Hun klarede 55-66-121 kg. Det var ny dansk rekord i træk og tokamp. I 59 kg klassen så vi Natasha Cassone fra IK99. Hun fik nye danske rekorder i træk, stød og tokamp. Resultatet blev 55-70-125 kg. Desværre kiksede 75 kg. Louise Merwald Poulsen fra IK99 klarede 57-70-127 kg, hvilket var nye danske rekorder. 73 kg kiksede desværre. Birthe Carstensen fra VK.49 forsøgte virkelig at sætte nye danske rekorder, men desværre ville det ikke lykkes. Hun fik i 71 kg klassen 56-64-120 kg. 60 kg i træk, 70 og 72 kg i stød mislykkedes. Tina Facius fra Århus AK fik forbedret de danske rekorder i 76 kg klassen i alle øvelser. Hun endte på 62-72-134 kg og 6 godkendte løft. Rikke Michaela Greve fra IK99 var til sit første stævne, og klarede 6 godkendte med 33-43-76 kg som slutresultat. Anette Christensen fra Bagsværd fik sat nye danske rekorder i stød og tokamp i +87 kg klassen. Det blev til 72-95-137 kg.
Ældste mand var Preben Bejlegård Petersen fra Ringsted. Han stillede i 80-84 års aldersgruppen. Det blev til nye danske rekorder over hele linjen. Preben løftede i 89 kg klassen og fik 6 godkendte med 48-65-113 kg til slut.
3 gutter i 75-79 år. Ole Carstensen fra Esbern Snare måtte i 89 kg klassen se sig henvist til en sølvmedalje. Han fik 40-55-95 kg, som dog var nye danske rekorder, mens Erling Johansen fra HG klarede 60-75-135 kg, en væsentlig forbedring af rekorderne. Rene Hansen fra Viking klarede i 96 kg klassen 56-62-118 kg. Det var også nye danske rekorder.
I aldersgruppen 70-74 var der kun Erik Lennett fra Ringsted i 81 kg klassen. Han gennemførte 6 godkendte løft med 57-76-133 kg som slutresultat.
Keld Pedersen fra Teutonia var alene i 65-69 år. Han løftede i 81 kg klassen. Han klarede 47-60-107 kg. 65. kg blev underkendt i 2 forsøg.
3 mand i aldersgruppen 60-64 år. Alle i 102 kg klassen. Per Hansen fra VK49 klarede 57-76-133 kg. Kun 63 kg i træk kiksede 2 gange. Han måtte tage til takke med en bronzemedalje, men blev noteret for 4 nye danske rekorder. Bjørn Nielsen fra Roskilde er nu rykket op i denne aldersklasse og han sluttede på 71-75-146 kg med 6 gennemførte løft og 9 nye danske rekorder. Men Peter Petersen fra HG var suveræn og klarede 90-100-190 kg, hvilket var 4 nye danske rekorder. Dog måtte han se både 92 og 102 kg i henholdsvis træk og støv blive underkendt.
I gruppen 55-59 år var der 5 deltagere. Simo Tirrka fra Heros løftede i 73 kg klassen. Han fik 50-74-124 kg. Det var nye danske rekorder. Desværre blev 55 og 56 kg i træk underkendt. I 81 kg klassen så vi Hans Henrik Jensen fra Gotha. Han er stadig noget usikker i sine løft, men fik godkendt 42-46-49 kg i træk, hvilket var nye PR. I stød fik han kun første forsøg på 58 kg, mens 62 kg blev underkendt. En sølvmedalje blev det til. Henrik Høst fra Ålholm fik sat ny dansk rekord i stød med 76 kg og i tokamp med 138 kg. Så guld til Henrik. I klassen 102 kg var der kun Georg Olesen fra Jyden, men han løftede flot og fik sat nye danske rekorder med 80-105-185 kg. Thomas Sandager fra HG var alene i 109 kg klassen. Han fik også sat nye danske rekorder ved at klare 82-109-191 kg. Der var faktisk til meget mere.
I 50-54 år var der 2 deltagere i 89 kg klassen. Graham Scott fra IK99 var førstegangsdeltager, men løftede flot og fik 6 gennemførte løft med 73-94-167 kg som slutresultat. Det gav en sølvmedalje og 6 nye danske rekorder. Peter Banke fra VK49 var lige en tand bedre og slog rekorderne, da han klarede 86-101-187 kg. 2 gange 114 kg i stød var dommerne ikke helt tilfredse med, derfor underkendt. Det blev til 4 nye danske rekorder.
Aldersklassen 45-49 år bestod af 8 løftere. Her løftede Kim R. Buck fra IK99 i 73 kg klassen. Han satte 2 nye PR samt 2 nye danske rekorder. Det blev til 62-75-137 kg. Timur Muratov fra Ålholm klarede nye danske rekorder i 81 kg klassen med 70-84-154 kg. Det gav en sølvmedalje, idet Henrik Eriksen fra VK49 klarede 82-104-186 kg og dermed forbedrede rekorderne. Henrik Schmidt-Lund fra IK99 var alene i 89 kg klassen. Han opnåede 6 godkendte løft og var lige under egne PR. Det endte på 77-97-174 kg. I 96 kg klassen var Alex Tue Nielsen fra Ålholm. Han satte nye PR og danske rekorder i stød og tokamp med 86 og 152 kg. I træk fik han 66 kg. Morten Bligaard fra Aalborg VLF kunne med 103 og 108 kg i stød sætte nye PR og nye danske rekorder. I træk blev det 82 og 85 kg, også nye danske rekorder. I 109 kg klassen var Thomas Prehn og nye Luis Peluffo fra IK99. Det endte med at Thomas fik ny top i stød og tokamp med 105 og 185 kg. I træk var han uheldig med 84 kg, så han måtte nøjes med 80 kg. Det var ny dansk rekord, men den blev så overgået af Luis med 85 kg. I stød fik Luis 100 kg og dermed 185 kg. Thomas var først på 100 og 105 kg og kunne derfor notere nye danske rekorder. Luis endte på 190 kg og slog dermed Thomas tokampsrekorder.
6 løftere i 40-44 års gruppen, heraf 3 i 89 kg klassen. Allan Flittner fra HG var noget uheldig med balancen i træk på 86 kg og fik den først i 3. forsøg. I stød blev det til 115 kg og dermed 201 kg i tokamp. Bronze. Ioan Lazar fra Gotha fik flotte 98 kg i træk, ny dansk rekord. Men var uheldig i stød og fik 121 kg underkendt 2 gange, så slutresultatet blev 115 kg. 213 kg i tokamp, som var ny dansk rekord. Han fik sølv. Daniel Dokkedal fra VK49 fik 95 kg i træk, men så 122 kg i stød (ny rekord). Det gav 217 kg sammenlagt og en guldmedalje. Jeff Henriksen fra Thor var noget uheldig i træk og fik først udgangsvægten på 86 kg i 3. forsøg. Det gik bedre i stød, hvor det blev til 107 kg. Han fik sølv. Morten Trolle fra Gotha løftede som sædvanligt flot og fik ny top i træk samt satte dansk rekord også i stød og tokamp. Jacob Jensen fra VK49 er bare så superstærk, men lagde forsigtigt ud i +109 kg klassen. Det endte med 95 kg. I stød blev det til 136 kg, med plads til meget mere. 231 kg sammenlagt, alt sammen nye danske rekorder.
Også 6 løftere i aldersgruppen 35-39 år. Her var Kim Kaldahl fra CF North VL alene i 89 kg klassen. Det blev til ny top og dansk rekord i stød med 118 kg. Træk endte på 93 kg og tokampen på 211 kg. I 96 kg klassen var Rene Schultz også alene. Han løftede for første gang og klarede 6 godkendte løft med 80-110-190 kg som slutresultat. Alle hans løft var nye danske rekorder. 3 mand i 102 kg klassen. Klaus Halbakken fra Gotha løftede også pænt og endte på 86-106-192 kg, da hans sidste forsøg på 91 og 110 kg kiksede. Men kan nu notere 6 danske rekorder. Det blev bronze. Morten Gudnitz fra Ålholm er kommet igen efter en pause og han opnåede 100-129-229 kg og blev nr. 2. Han står nu for 8 nye danske rekorder. Mads Thøgersø fra Esbern Snare har også holdt en længere pause, men kom stærkt tilbage. 100 kg i træk og 130 kg i stød er lig med 230 kg i tokamp. 7 danske rekorder og en guldmedalje. Michael Buth fra Atlas var stærkt kørende med 6 godkendte løft og 9 nye danske rekorder i +109 kg klassen. Han endte på flotte 115-145-260 kg.
Mesterskabet var overstået og vi kunne uddele medaljer i Holdturneringen. Ikke mindre end 10 hold deltog. Det er som bekendt de 3 bedste på holdet, der tæller med og resultatet blev følgende:
HG VL 975,034 point
Erling Johansen 346,985
Peter Petersen 326,495
Thomas Sandager 301,554
Allan Flittner 275,202
Ringsted VL 932,742 point
Preben B.Petersen 331,283
Erik Lennett 310,147
Marga Jørgensen 291,312
Maya Schrøder 244,932
VK.49 868,138 point
Daniel Dokkedal 301,154
Henrik Eriksen 284,574
Peter Banke 282,410
Jacob Jensen 279,133
Gotha 850,312 point
Morten Trolle 315,928
Ioan Lazar 296,670
Klaus Halbakken 237,714
Hans Henrik Jensen 202,511
Ålholm VL 803,412 point
Morten Gudnitz 280,635
Birgitte Bundgaard 270,925
Henrik Høst 251,852
Timur Muratov 226,491
Atlas 747,070 point
Michael Buth 296,200
Louise Toftdal 241,744
Lise Normann 209,126
IK.99 hold 1 728,908
Tina Jensen 245,859
Vibeke Kriegbaum 242,150
Natasha Cassone 240,899
Louise Merwald 231,514
IK.99 hold 2 714,137 point
Henrik Schmidt-Lund 251,205
Kristina Hauge Hansen 239,760
Tine Rindholm 223,172
Viking 695,069 point
Rene Hansen 288,978
Amanda Rosendahl 218,534
Kira Henriksen 187,557
IK.99 hold 3 681,308 point
Luis Peluffo 250,311
Thomas Prehn 242,977
Louise Gjeldstrup 188,020
Bedste præstation tilfaldt Marga Jørgensen fra Ringsted VL hos kvinderne med 224,,089 Masterspoint og hos mændene Erling Johansen fra HG Vægtløftning med 346,985 Masterspoint.
En stor tak til HG Vægtløftning for et godt arrangement med gode rammer og et lille udsalg, hvor man kunne få lidt til ganen. Jeg ser frem til igen at komme til Næstved næste år til DM Masters. Så må vi se hvor mange der tilmelder sig.
Resultater kan ses på VLSTAT.dk og billeder fra stævnet på DVF’s Facebookside.
Allan Carlsen