Europamesterskaber for seniorer i Batumi, Georgien

Dette års EM fandt sted i den georgiske bade- og ferieby Batumi, der ligger placeret ved Sortehavets østlige bred.

Danmark stillede igen i år et stort hold – hele 10 løftere fordelt på 7 kvinder og 3 mænd. Kvinderne er simpelt hen ved at overtage sporten.

Alle de danske deltagere var naturligvis i aktion ved DM, og resultaterne fra DM viste tydeligt, at der næppe nogensinde har været så stærkt et hold afsted.

I kvindernes 55 kilo klasse var de to Atlas-piger Sandra Jensen og Katrine Bruhn på platformen i B-gruppen. Frank Petersen og jeg havde igen fordelt opgaverne således, at jeg fokuserede på Sandra, mens Frank tog sig af Katrine. Jeg kan derfor ikke fortælle så mange detaljer om Katrine, men kan konstatere at det blev til 77 kilo i træk, hvilket er ny dansk rekord, mens det i stød blev til lidt skuffende 94, mens 97 i to omgange kiksede i vendingen. Trækresultatet er naturligvis fuldt ud godkendt (selvom jeg ved at Katrine havde sat næsen op efter mere). Og stødene – tja, man bliver indimellem ret hårdt straffet for små kiks på dette niveau. Der er fysik til mange flere kilo i Katrine, så vi må håbe, at hun får rettet de sidste tekniske unoder.

Historien med Sandra var i træk stort set magen til VM. Et flot første forsøg på 73, mens det blev til drønærgerlige kiks på hhv. 75 og 76. Der mangler ganske enkelt stadig en lille bitte smule teknisk. Stødene viste til gengæld, at Sandra både er blevet stærkere, teknisk bedre og nu også trækker på mere erfaring. En super serie på 88, 91 (personlig rekord) og 93 (endnu en rekord)!! Simpelt hen fornemt! Sandra fortsætter dermed sin positive udvikling, og snuden kan nu rettes mod VM til september.

Næste løfter var Amalie Løvind (Ålholm) i kvindernes 59 kilo klasse. Amalie havde en brask debut ved EM 2018, så jeg var spændt på hendes optræden i år. Jeg skal lige love for, at hun ikke skuffede!! I træk hed serien 79, 82 (kiks) og endelig 83 godkendt – ny dansk rekord! Flot start, der blev fulgt op af en helt forrygende stødserie på 101, 104 og til slut hele 107 (dansk rekord)!! Helt vildt!! Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige. 190 kilo i tokamp, og hele 261 sinclairpoint! Amalie bryder gang på gang grænser som ingen kvindelig dansk løfter før hende har været i nærheden af. Og det bedste er intet tyder på at hun stopper her. Mon vi kan håbe på 200 kilo til VM..??

I kvindernes 64 kilo klasse stillede Amanda Poulsen (IK 99) op. Amanda har haft en helt forrygende udvikling de sidste 4-5 måneder med rekord efter rekord. Folk, der har fulgt med, ved jo dog, at det har været svært at finde de helt store resultater frem ved de allerstørste stævner. Nerverne har simpelt hen drillet.

Det gjorde de også lidt denne gang, og det blev derfor ikke til nye rekorder i denne omgang. Meen 82 og 104 er altså hele 14 kilo bedre end sidste års EM, og hun præsterer dermed faktisk at holde samme udviklingstakt som Omed Alam, hvilket jo ikke er helt ringe. Og det er også tydeligt, at der bliver høstet værdifuld erfaring, der helt sikkert kommer hende til gode fremover. Det skal blive spændende at følge Amalie og Amandas ræs mod de 200 kilo i tokamp.

Første mandlige indslag var Tim Kring (IK 99), der jo har siddet enevældigt på vægtløftningstronen gennem snart mange år. Tim mærker dog tydeligt den skærpede konkurrence fra ikke mindst Omed Alam (mere om ham senere). Tim er fortsat ved at finde sig 100% til rette i 73 kilo klassen, og for hver optræden bliver der typisk lagt lidt mere på. EM var heldigvis ingen undtagelse! For en sjælden gangs skyld kiksede Tim sit første træk. Selv meget erfarne løftere kan komme til at tage for let på opgaven og det var præcist hvad der skete for Tim. Der måtte derfor endnu et forsøg til på 134. Det var til gengæld virkelig let. Sidste forsøg skulle bruges på en ny dansk- og nordisk rekord i træk på 138, og i vanlig Tim Kring stil blev løftet sat meget sikkert. Det havde godt været rart med et forsøg mere for jeg er ret sikker på, at Tim kunne have trukket 140-141 på dagen… Men første rekord var dog i hus.

I sted blev der lagt ud med 165. Vendingen var ikke perfekt, men løftet kom ikke desto mindre let på plads. Vi var enige om 169 i andet forsøg, hvilket igen var forsøg på dansk og nordisk rekord. Her sad både vend og opadstød lige i skabet! Kanon løft! I sidste blev der forsøgt på 172, men en lille bitte teknisk fejl gjorde, at Tim ikke kom op fra vendingen. Drøn ærgerligt, men der er jo kun 3 forsøg. Både Tim og jeg stod dog med fornemmelsen af, at et forsøg mere på de 172, og så ville den have været der.

Nuvel – præstationen var jo naturligvis super, og rangerer kun marginalt under Tims bedste præstation på sinclairpoint. Fornemme 395 point blev det til! Vi er efterhånden så vant til at se Tim præstere på dette niveau, men jeg synes stadig, at det er værd at erindre, at man nemt kan tælle alle de danske løftere, der bare én gang i karrieren har lavet noget tilsvarende, på én hånd. Og det endda en hånd, der mangler de fleste fingre.

Dagen efter var det tid til kvindernes 71 kilo klasse, hvor der igen var to danske deltager. Mette Fasmila (BVK) og Julie Nielsen (IK 99). De to atleter har haft en række drabelige dueller; senest ved DM i år, hvor Julie marginalt trak det længste strå. Jeg havde set frem til endnu en supertæt duel, men Mette har desværre døjet med skadesproblemer den seneste måneds tid, så duellen må vente til en anden gang. Taktikken for Mette var fornuftigt lagt an på at få flest mulige forsøg (og flest mulige kilo), men uden nogen unødige risici. Yderst fornuftigt! Omstændighederne taget i betragtning kan jeg ikke andet end godkende Mettes indsats. Det blev til 82 i træk og 95 i stød med hæderlige forsøg på hhv. 84 og 98. Det mest positive var at se, hvor meget bedre Mette var denne gang rent mentalt end ved VM i november, hvor hovedet virkelig spillede hende et puds. Nu var der knivskarp fokus, og det skal tages med næste gang, når kroppen forhåbentlig er helt på plads igen.

Julie Hougaard Nielsen var debutant, og har jo i virkeligheden ikke så mange vægtløftningskonkurrencer bag sig. Til gengæld er hun en yderst erfaren Crossfit-atlet med betydelig international erfaring, så jeg var spændt på hvad mødet med vægtløftning på allerhøjeste plan ville betyde. Der var tydeligvis nerver på spil, og det betød at resultatet i Julies normale hof-øvelse træk blev på beskedne 83 kilo. Noget under hendes danske rekord på 87. Første forsøg på 82 røg bagover. Andet forsøg på 83 blev underkendt for stem, og så var der pludselig problemer! Heldigvis fik Julie gravet dybt, og fik godkendt 3. forsøget på de 83 kilo. Pyha, det var lidt for spændende!

Men hvis nerverne og adrenalinen gav lidt problemer i træk, så hjalp de til gengæld godt med i stød. Det blev til 93, 97 og til slut 101! To kilo personlig rekord i stød, og det med stil og overskud. Julie laver stadig frivend, så hvad skal det dog ikke blive til når først hun får knækket koden til rigtige vendinger. Alt i alt må det siges at være en godkendt debut med pil op, og jeg håber jo nu bare, at det vil skærpe Julies appetit på vægtløftning endnu mere. Frister et VM i Thailand måske lidt??

Så var det blevet tid til Omed Alam (Ålholm) i 81 kilo klassen! Det er ikke nogen stor hemmelighed, at dansk vægtløftning i Omed har et helt usædvanligt talent. Det går kun én vej for ham og det er opad! Forventningerne til dette års EM var dog nok for mit vedkommende en anelse lavere end normalt. Omed har haft en meget hård sæson, og den sidste periode op til EM har han set slidt ud. Vi kunne også konstatere at vægten var alt for lav; det blev der rettet en lille smule op på i Batumi, men ikke desto mindre er det bestemt også et sted, der kan optimeres på fremadrettet.

Nu har Omed jo en ganske særlig evne til at løfte på noget der bedst kan beskrives som ren viljestyrke. Og den evne fik han demonstreret igen; særligt i træk. Jeg er stadig helt lamslået over hvor vildt et løft det var på 145 kilo. Både træningerne op til, og selve opvarmningen viste TYDELIGT at han ikke havde en chance på de 145 kilo. Men han løftede den alligevel… Jeg ved stadig ikke hvad jeg skal sige andet end, at det er HELT vildt!

Historien var næsten den samme i stød. Faktisk så både første forsøg på 168 og særligt andet forsøg på 174 forbløffende gode ud. Man øjnede nu et lille håb om, at Omed igen kunne bryde fysikkens love og klare 177. Desværre viste det sig for tungt på dagen – selv for Omed. Tilbage stod han med ny dansk- og nordisk rekord i tokamp, hvilket under alle omstændigheder må siges at være fremragende. Og omstændighederne taget i betragtning er det efter min mening nærmest fuldstændig fantastisk! Og flotte 391 sinclairpoint. Næstbedst af alle nordiske løftere; kun overgået en smule af Tim.

Sidste mandlige deltager var Simon Darville (BVK) i mændenes 96 kilo klasse. Det har været en fornøjelse at følge Simons fremgang det seneste halve års tid. Hans resultat fra DM lovede rigtig godt, og de par træninger jeg nåede at se i Batumi så endog rigtig gode ud! Jeg var på vej hjem da Simon løftede, så jeg ved ganske enkelt ikke hvad der skete, men jeg kan konstatere at resultatet i træk lå noget under forventet. 137 kilo er desværre i underkanten, og jeg vil mene at både Simon og hans træner Peter Käeks havde regnet med 10-13 kilo mere. Det var formen i hvert fald til. I stød blev det noget bedre, og både 170 og 180 kilo kom let på plads (det så jeg faktisk i Istanbul lufthavn på live stream!). Forsøget på 185 var desværre ikke ret godt rent teknisk, og så kommer selv Simon styrke altså til korte. Lidt ærgerligt, da 185 virker klart indenfor rækkevidde. Tilbage står indtrykket af en løfter, der er på rette vej. VM i november viste jo at Simon sagtens kan klare de store begivenheder, så jeg forventer faktisk at Simon kan lave en tokamp i nærheden af 340 kilo når det er tid til VM i Thailand. Nu må vi se – der kan ske meget hen over de næste måneder. Potentialet er der dog helt klart!

Den danske indsats blev afsluttet af Louise Vennekilde (Atlas) i kvindernes 87 kilo klasse. Louise har døjet lidt med sine træk i en periode, og desværre var historien lidt en gentagelse. 92 kilo er en fin startvægt, men der SKAL simpelt hen snart flere kilo med i træk. Ellers bliver afstanden til konkurrenter ganske enkelt for stor, og så mister man placeringer. Stød så egentlig fine ud. 121 kilo er et godt resultat (og selve løftet var virkelig godt – jeg fatter stadig ikke den dommer der gav rød efter at have set løftet i slow adskillige gange). Det er dog rigtig ærgerligt at 120 i andet forsøg blev sjusket væk på manglende koncentration. Man må ganske enkelt ikke begynde at være tilfreds med sit løft før man står HELT stille og dommerne har givet nedsignal! Selve løftet på de 120 var jo fremragende – og vi er sikkert flere der gerne havde set Louise prøve med endnu mere end 121 i sidste. Nuvel, det kan i hvert fald konstateres at Louise har et stort uforløst potentiale. Så mon ikke målet til VM skal være 225 eller derover?

Som afrunding vil jeg gerne takke alle involverede for en fremragende tur! Det var på alle måder en fornøjelse at mærke den positivitet og gejst der præger landsholdsløfterne. Der var super support til alle, og jeg kan da oplyse at både Tina og jeg fik adskillige positive tilkendegivelser fra andre landes trænere og officials. De kan nemlig også både se og fornemme at der virkelig sker noget i dansk vægtløftning! Samarbejdet mellem Frank Petersen og jeg bliver bedre og bedre for hver gang, og det er bestemt også med til at vi kan lave de helt rigtige valg rent taktisk. Den nødvendige tillid mellem løftere og trænere er også noget, der virkelig giver pote. De indarbejdede rutiner gør, at atleterne kan koncentrere sig om at løfte i tryg vished om at vi trænere har styr på resten. Det giver altså resultater!

Anders Bendix Nielsen