DM femkamp 2019
Danske Mesterskaber i femkamp 15.-16. juni 2019 i Kastrup
AK. Viking stod endnu engang for disse mesterskaber og med 86 tilmeldte så det ud til at blive en travl weekend. (det blev dog med afbud 79 i alt. Vi har gennem årene været så heldige med vejret, men i år måtte vi søge ly om lørdagen, da det ca. kl. 13.30 begyndte at regne og tordne. På det tidspunkt havde de første 2 grupper fået overstået de udendørs atletikøvelser, men den største gruppe skulle først til at starte ud. Det lykkedes dog at få gennemført alle øvelserne for denne gruppe med lidt pause mellem lynene.
Som sædvanlig var der opstillet et lille cafeteria og med de mange løftere og tilskuere, var der heldigvis gang i salget. Der var en god stemning, ikke mindst p.g.a. de mange forældre der var til stede om søndagen.
Det var også herligt at se de mange klubtrænere, som virkelig fik deres løftere til at yde deres bedste. Der var på forhånd meldt ud at der ikke kunne sættes danske rekorder i vægtløftningen og vi benyttede et-dommer system. Til gengæld kunne der godt sættes personlige rekorder og danske rekorder i femkamp i aldersgrupperne. Og jeg må sige at der blev løftet rigtig flot teknisk og mange personlige rekorder så dagens lys.
Det bliver for omfattende at referere hver enkelt løfter, så jeg vil nøjes med at omtale de, der vandt aldersklasserne, satte nye personlige rekorder samt dansk rekord i femkampen.
Reglen omkring hvilken aldersklasse man tilhører, så er det den alder man har med udgangen af året.
Om lørdagen løftede aldersklasserne fra 19 år og opefter. I aldersklassen 19-24 år sejrede Freja Obel Rosendahl fra Viking med flotte 719,7 point. Nana Juel Ibsen fra IK.99 fik nye toppe med 56 kg i træk og 79 kg i stød samt 135 kg i tokamp. Det gav sølv. Nicoline Madsen præsterede ny top i træk og tokamp med 60 kg og 125 kg. Dermed en bronze.
I 25-29 år var det Mille Søgaard fra IK.99. Hun opnåede flotte 776 point. Hun fik sat ny top i træk med 77 kg og i tokamp med 171 kg. Amanda Simonsen fra Bagsværd er virkelig godt på vej tilbage til tidligere topform efter hun fødte sin datter. Det blev til flotte 74 kg i træk og 93 kg i stød. Dermed 167 kg i tokamp. Sølvet var hjemme. Nanna Vigild fra Atlas har fået flotte tænder efter metallet kom af og selvtilliden er i top. Hun fik nye PR over hele linjen, men allerbedst var hendes stød på 100 kg. I træk blev det 79 kg og dermed 179 kg i tokamp. Velfortjent bronze. Simone von Listow fra Bagsværd satte ny top i træk og tokamp med 55 kg og 119 kg. Sandra Borgensgaard Johansen fra IK.99 var til sit første stævne og klarede 54-63-117 kg.
I 30-34 år var det Louise Vennekilde fra Atlas. Hun fik 629,6 point. Desværre mislykkedes både 96 kg i træk og 122 kg i stød, som ville have være nye toppe og det højeste en dansk kvinde nogensinde har klaret. Anne Lauritsen fra IK.99 var til sit første stævne og klarede 57-73-130 kg.
I 35-39 år blev Charlotte Lykke fra Viking mester med 526,7 point som var ny dansk rekord. Hun startede på nye personlige med 53 kg i træk og 60 kg i stød, men så blev det ikke til mere. Det er ikke styrken, der mangler, men lidt rutine.
I 45-49 år var Line Bornemann fra IK.99 med 432,9 point vinder og ny dansk rekord. Første stævne og klarede 33 kg i træk og 45 kg i stød. Her mangler selvfølgelig også rutine.
I 55-59 år så vi Amanda Obel Rosendahl fra Viking, der i øvrigt lige var kommet hjem fra Finland som Europamester for Masters. Hun klarede 415,6 point, men ingen nye PR. Det havde hun klaret ved EM.
Hos mændene så vi i 19-24 år helt nye Mikkel Dinsen-Hansen fra VK49 tage guldet med flotte 863,9 point. Første stævne og der PR med 117 kg i træk og 125 kg i stød. Flot. Sebastian Skærlund fra IK.99 blev nr. 2, men fik ikke nye PR. Begge forsøg på hans top kiksede. Theodor Gildhøj fra Bagsværd f, der kom på bronzepladsen fik til gengæld ny top i alle øvelser. Det blev til 80-93-173 kg. 100 kg kiksede. Esben Bragason fra IK.99 var helt ny. Han klarede 111-130-241 kg. 135 kg var meget tæt på. Gustav Jørgensen fra Bagsværd var meget tæt på ny top med 117 kg, men måtte nøjes med 113 kg. I stød blev det meds 135 kg ny top. Det gav 248 kg i tokampen, som også var PR. Natthawut Mikkelsen fra BVK var flyvende i stød. Det blev til flotte 140 kg, mens en tangering af trækrekorden kiksede, så han måtte nøjes med 110 kg. Det gav i alt 250 kg. Bora Batur fra Ålholm var helt ny. Han 94-100-194 kg, mens 103 kg kiksede. Dejligt at se hans familie bakke op. Liam Holm fra Løfteriet var også helt ny. Han kiksede desværre alle træk på 68 kg, men fik 69 kg i stød, mens 73 kg blev underkendt. Mon ikke der er til mere næste gang.
I 25-29 år var Anders Grau fra Fighters bedst med 784,6 point. Han fik nye PR med 105 kg i træk, 126 kg i stød og 231 kg i tokampen. Emmanuel Baime fra Viking var til sit første stævne, men sikket potientale når han får lidt mere rutine. Med 90-115-205 kg blev det til en sølvmedalje. Nikolaj Madsen fra VK49 fik ny top i stød med 103 kg og en bronzemedalje. Kasper Skovmann Jacobsen fra Thor var utrolig tæt på ny top i træk med 95 kg, men den blev desværre underkendt. Mads Thomasen fra Løfteriet var til sit første stævne, men klarede 93-110-203 kg.
I 30-34 år var Glen Poulsen fra Atlas alene, men han kvitterede med ny dansk rekord med 878,2 point. Ingen PR i vægtløftningen denne gang.
I 35-39 år var det Morten Gudnitz fra Ålholm, der løb med sejren. Han fik 686,2 point. Christian Gjermstad fra Viking fik sølv med nye toppe på 74-95-169 kg.
Anders Munch fra Bagsværd vandt 40-44 år med 593,4 point. Han fik ny top i stød med 84 kg og i tokampen med 154 kg.
I 45-49 år var det Henrik Schmidt-Lund fra IK.99, der vandt med 626,2 point. Axel Nielsen fra Ålholm satte nye PÅR i alle øvelser. De lyder nu på 70-85-155 kg. Der var faktisk til meget mere, men man skal altså strække armene helt.
Henrik Høst fra Ålholm var alene, men vandt i 55-59 år med 545,3 point. Ingen nye PR, selv om han forsøgte at overbevise dommeren.
Rene Hansen fra Viking stillede som eneste i +70 år og klarede 459,9 point.
Om søndagen var det så de unges tur og her blev Elin Nilson fra Viking vinder i op til 10 år med ny dansk rekord på 553,3 point. Det blev også til nye PR med 19 kg i træk og 22 kg i stød samt 41 kg i tokamp. Tiana Stockford fra Viking fik sølv, men klarede nye PR med 29-34-63 kg. Vigga Klitgaard fra IK.99 var også i hopla og fik bronze med 22-26-48 kg, som var 3 nye toppe. Alberte Schmidt fra Viking fik også nye PR ved at klare 16-22-38 kg. Louise Bilberg Lund fra Viking var helt ny. Hun klarede 18-20-38 kg. Frida Brøchner fra Viking fik ny top i træk og tokamp med 18 kg og 42 kg. I stød tangerede hun sin top. Dicte Bech fra IK.99 var ny og fik 12-13-25 kg.
I 11-12 år var det Tilde Hansen fra IK.99 der vandt med 533,3 point. Hun klarede ny top i stød med 35 kg og i tokampen med 59 kg. Leyla Muratov fra Ålholm fik sølv og klarede ny top i træk med 31 kg. Frida Tolba fra Viking fik som helt ny 20-26-46 kg og en bronze. Selma Steenberg fra Viking fik ny top i stød og tokamp med 30 og 49 kg. I træk lykkedes 22 kg desværre ikke. Sydney Danielsen fra Viking løftede for første gang og klarede 24-32-56 kg med 6 godkendte løft. Alma Slotsaa fra Viking var også helt ny og hun opnåede 21-29-50 kg. Maya Taylor fra Viking fik nye PR med 22-31-53 kg.
I 13-14 år var det Ida Mørck fra Bagsværd der trak det længste strå og fik 595,9 poing. Hun satte samtidig ny PR i træk med 32 kg, 42 kg i stød og 74 kg i tokamp. Sophia Agertoft fra Bagsværd opnåede sølv og klarede nye toppe med 32-43-75 kg. Emma Brøchner fra Viking fik bronze og fik nye toppe med 28-38-66 kg. Frida Høecke fra IK.99 klarede ny top i træk og tokamp med 30 og 63 kg. Celina Thorsen fra Viking var ganske ny og fik 22-28-50 kg.
I 15-16 år var det selvfølgelig Siff Wibling fra Viking. Hun opnåede med ny dansk rekord 722,9 point. Samtidig ny top i stød med 77 kg og i tokamp med 142 kg. Luna Ohm Lydestad fra IK.99 fik sølv med 55-67-122 kg, en tangering af tokampstoppen. Maya Bjørnvik fra BVK fik bronze. Emilie Schmidt-Lund fra IK.99 fik 3 nye toppe, som nu lyder på 57-66-123 kg. Ronja Leutert fra Viking fik også nye PR i alle øvelser. Hun klarede 45-62-107 kg. Silje Styrk fra IK.99 klarede 29-32-61 kg, som alle var nye toppe.
I 17-18 år blev Jasmin Agertoft mester med 661,8 point. Det blev også til ny top i træk med 65 kg og i tokamp med 147 kg. Samia Danris fra Viking fik sølv og klarede 48-54-102 kg.
Hos drengene blev helt nye Einar Tartanikov fra VK49 mester i op til 10 år med 536,1 point. PR med 22 kg i træk og 31 kg i stød samt 53 kg i tokamp. Alfred Høj fra Viking fik sølv og 3 nye toppe med 23-29-53 kg og 6 godkendte løft. Malthe Karies fra Ålholm opnåede bronze, men ikke nogen PR i vægtløftningen.
I 11-12 år var det Silas Hansen fra Viking, der blev mester med 425,2 point. Han var vist ikke helt tilfreds med sin vægtløftning, da han ”kun” fik et godkendt forsøg i hver øvelse. Jonathan Frost fra Viking var helt ny. Han fik sølv i femkampen og 16-18-34 kg i vægtløftningen.
I 13-14 år blev Micklas Hansen fra IK.99 vinder med 743,2 point. Forsøg på nye PR mislykkedes desværre. Oliver Ege Hedman fra Ålholm fik sølv og flotte nye toppe i alle discipliner med 46-55-101 kg. Bronzen gik til Luka Tiago Jensen fra IK.99. Han klarede også nye PR med 35-43-78 kg. Mathias Peter Damm fra Ålholm var ny og fik 30-33-63 kg og 6 godkendte løft. David Styrmisson fra VK49 var også med for første gang. Det blev til 24-34-58 kg. Mathias Beerg-Olsen fra Ålholm var også ny. Han klarede 30-36-66 kg og 6 godkendte løft. Christian Jensen fra VK49 kunne også sætte nye PR med 22-33-55 kg ved sit første stævne. Også han fik 6 godkendte løft.
I 15-16 år vandt Frederik Stein fra Ringsted med 742,9 point. Forsøg på ny top i træk mislykkedes og i stød måtte han afstå efter første forsøg grundet dårlig skulder. Adam Muratov fra Ålholm opnåede sølv, også selv om han kiksede nye toppe med 85 kg i træk og 100 kg i stød. William Fich-Olsen fra Dan satte nye toppe med 55-75-130 kg. Det gav bronze. Gustav Bendix Beiter fra IK.99 forbedrede også sine toppe ved at klare 58-81-139 kg.
I 17-18 år blev det Jacob Bergstedt fra VK49, der løb med sejren med 746,1 point. Han opnåede flotte nye PR med 68 kg i træk, 90 kg i stød og 158 kg i tokamp.
Dejligt at se de mange glade løftere, og velkommen til de mange nye. Det tegner godt for fremtiden. Stor tak til AK. Viking for at tage arrangementet og tak til dommerne, der gang på gang tropper op og hjælper med afviklingen. Det skal siges at alle der fik godkendt sine løft, kan være sikre på at løftene var i orden. Der blev ikke givet noget ved dørene.
Tak til speaker Henrik Høst og stævnesekretær Christian Forslund, der også møder op hver gang.
Allan Carlsen