Historisk resultat for Dansk ungdoms- og junior vægtløftning!!
Et kombineret hold fra Bagsværd VK, Ålholm, AK Viking og IK 99 var samlet for at repræsentere Danmark ved European Union Weightlifting Confederation Cup 2019. Grundet forbundets yderst anstrengte økonomi var turen finansieret 100% af de involverede klubber. Trænere/ledere på turen var David Havmand og Anders Bendix Nielsen. Stævnet foregik i Waterford, Irland – en hyggelige by i det sydøstlige hjørne af Irland med ca 58.000 indbyggere.
Vi drog afsted fra Kastrup torsdag eftermiddag, da stævnet startede allerede fredag for de to U15-grupper.
Et kombineret hold fra Bagsværd VK, Ålholm, AK Viking og IK 99 var samlet for at repræsentere Danmark ved European Union Weightlifting Confederation Cup 2019. Grundet forbundets yderst anstrengte økonomi var turen finansieret 100% af de involverede klubber. Trænere/ledere på turen var David Havmand og Anders Bendix Nielsen. Stævnet foregik i Waterford, Irland – en hyggelige by i det sydøstlige hjørne af Irland med ca 58.000 indbyggere.
Vi drog afsted fra Kastrup torsdag eftermiddag, da stævnet startede allerede fredag for de to U15-grupper.
Glade Danske vikinger i Irland
Fredag:
Første ”mand” i ilden var IK 99’s Micklas Grandorf Hansen på 14 år, som skulle deltage i U15 rækken. Opvarmningen i træk gik rigtig godt og vi holdt os til planen om at starte på 62 kg, som desværre blev misset selvom der var fint overskud. Vi besluttede at tage 63 kg i andet forsøg for at få lidt ekstra tid og den blev sat på plads uden problemer. 66 kg i sidste forsøg skulle ikke med i denne omgang, hvilket efterlod Micklas en lille smule skuffet.
Men efter at have sundet sig lidt, så tog han god revanche i stød. 75 kg i første forsøg blev nemt sat på strakte arme, ligesom 79 kg og pr gjorde i andet forsøg. 82 kg blev nemt vendt i sidste forsøg, men et lille tabt opspænd i opadstødet, gjorde desværre at forsøget blev misset.
Micklas endte som nummer 8. med 142 kg i totalen, 215,74 Sinclair point og meget tæt på top-6.
I gruppen efter skulle Luna Ohm Lydestad deltage i pigernes U15 rækken. Alt i opvarmningen gik godt og 53 kg i sidste opvarmningsløft blev sat uden problemer. Luna misser første forsøg på 54 kg lidt underligt, hvorefter hun lidt forvirret kommer ud og siger, at hun ikke kunne komme under den. Vi bliver på de 54 kg i andet forsøg og efter lidt snak så var hun hurtig klar til at gå på den igen. Denne gang gik det langt nemmere og andet forsøget blev godkendt uden de store problemer. I tredje forsøg vælger vi 58 kg og forsøg på dansk rekord med to kg. Luna gik uimponeret til stangen og den blev sat på flotteste vis.
I stød startede vi på 65 kg, hvilket gav en dansk rekord i 2-kamp. 68 kg og forsøg på endnu et par danske rekorder blev der anmodet om i andet forsøg. Dette forsøg blev sat endnu bedre end første og dermed var der en dansk rekord i stød og endnu en i 2-kamp. Til sidste blev der bestilt 71 kg, men hovedet stod desværre af og det blev ikke til andet end et flot dødløft. Men ikke desto mindre en fantastik præstation, hvor vi efterfølgende fandt ud af at de 71 kg ville have givet en bronzemedalje.
Luna endte som nummer 6. med 126 kg i totalen og 186,81 Sinclair point.
Lørdag:
Siff Wibling fra AK Viking var kommet tidligt op, da hun skulle vejes ind allerede kl 07:00! Der var nemlig start allerede kl 09:00.
Der var vist lidt nerver på, men Siff fik nu alligevel vist sig rigtig godt frem. Særligt trækkene sad godt med godkendte forsøg på 63 og 66. Rekordforsøget på 68 kiksede desværre; der blev nervøsiteten trods alt for stor.
Siff døjer meget med sine opadstød i øjeblikket. Hun kan vende hvad det skal være, men det nytter jo ikke når stangen ikke kommer det sidste stykke. Det blev derfor blot til et enkelt godkendt forsøg på 74 kilo i stød. 78 blev vendt helt uden problemer to gange, men stangen ville bare ikke på plads. Nå, der er ikke andet at gøre end at arbejde videre med teknikken, og så venter der stor fremgang meget snart.
Samlet blev det til en 7. plads med 197 Sinclair point
Herefter var det Esben Helmø-Larsen fra Bagsværd VK, der skulle repræsentere Danmark i U17-gruppen. Esben har jo haft en helt forrygende fremgang det seneste års tid, og forventningerne var derfor naturligvis meget store. Desværre havde Esben fået taget lidt sygdom med fra Danmark. På rejsen til Irland fik han store problemer med maven, og fik vist også en smule feber. Han var i hvert fald langt fra på toppen, og tabte sig ganske meget i dagene op til stævnet. Og det er jo ikke den bedste optakt.
Esben skal have stor ros for sin upåklagelige indstilling. Tænderne blev virkelig bidt sammen i opvarmningen, og vi fastholdt derfor den plan, der var lagt hjemmefra, om at starte på 100 kilo i træk. Der var et lille koncentrationssvigt i første forsøg, så det var først i andet forsøg, at den kom på plads. Vi bestilte 105 i sidste, og løftet var VILDT tæt på. Esben sad med vægten i hvad der føltes som en evighed inden balancen svigtede. Øv; det havde ellers været et forrygende resultat.
I stød var det tydeligt at kroppen manglede den sidste energi. Vi besluttede derfor at fastholde 120 som startvægt, og på trods af at Esben helt tydeligt var fuldstændig drænet for energi lykkes det alligevel at sætte 3 gode stød sammen til serien 120-125-128. Og omstændighederne taget i betragtning vil jeg ikke tøve med at kalde det et fornemt resultat.
Samlet blev det til en 6. plads med 299 Sinclair point
Sidste mandlige atlet var Omed Alam i U20 gruppen. Omed var meget opsat efter at lægge oplevelsen fra VM-junior bag sig og jeg skal da lige love få at det lykkes.
Omed var i direkte konkurrence med en polsk løfter og i første forsøg gik vi ind på 135 kg for lige at komme i gang. Denne vægt blev sat uden problem, hvorefter vi bad om 140 kg i andet forsøg. Denne vægt gik desværre ikke lige i første omgang, men i tredje forsøg blev den sat på plads og vi var derfor æt pænt stykke foran polakken inden stød.
Efter en lille hovedregning fra Anders fandt vi ud af at polakken skulle lave omkring 18-20 kg mere end Omed for at vinde og da de begge tog 140 kg i træk, så skulle polakken virkelig løfte over evne i stød for at have en chance. Vi startede lidt konservativt på 165 kg og derefter 170 kg I andet forsøg, som også blev godkendt. I tredje forsøg bestilte vi 175 kg, hvilket ville presse polakken til et stød på mindst 195 kg, hvis han ville vinde. Forsøget blev godkendt efter hvad jeg synes er Omeds bedste stød i lang tid. Polakken afstod fra at forsøge på 195 kg (han fik 185, hvilket han synes yderst tilfreds med) og dermed kunne Omed lade sig hylde som European Union Confederation-mester for junior mænd.
Slutresultatet blev en 1. plads med 315 kg i totalen og 381,04 Sinclair point.
Omed Alam, Ålholm IF vandt Guld.
Sidste danske løfter var Freja Rosendahl fra AK Viking, der var repræsentant i kvindernes junior gruppe.
Freja er jo udpræget trækspecialist og hun leverede igen en forrygende serie med teknisk fremragende løft. Først satte hun 79 let, og dernæst kom 82 lige så flot på plads. De 84 kilo, der kom på i tredjeforsøg, var måske ganske enkelt for tunge? Men de var dog ikke langt fra!
I stød er Freja den dimentrale modsætning til Siff. Freja kæmper VIRKELIG med sine vendinger, mens hun kan opadstøde hvad som helst. Hun har længe arbejdet med at vende mere end hun kan frivende, og fastholder derfor fornuftigt nok at lave rigtige vend selvom hun nok reelt set kan løfte mere med frivendinger.
Og vendingerne drillede endnu en gang. Det så faktisk fornuftigt ud op til 75 kilo, men derefter sker der altså et eller andet. Freja startede på 85 (blot 1 kilo tungere end sidste forsøg i træk…), men vendingen kiksede ganske enkelt – uha, nu var der lidt nerver på. Den kom dog op efter en TUNG vending i andet forsøg. Opadstødet? Det sad perfekt; publikum var tydeligt imponerede. I sidste forsøg på 88 kilo er jeg ikke sikker på hvad der skete. Var det frivend eller vend? Ingen finder vel rigtig ud af det, men i hvert fald kom stangen op, og opadstødet var igen pivlet som de ofte siger i Viking.
Samlet blev det til en 6. plads med 213 Sinclair point. Og der var ikke langt op til 4. pladsen
Lørdag blev sluttet af med en stor banket, og trods lidt indlede bøvl med pointberegningen, så kunen vi til sidst konstatere, at Danmark havde fået en historisk god placering som nr 3 samlet ud af 13 nationer. Det kan godt være, at det ikke var alle 13 nationer, der stillede fuldt hold, men en 3. plads er altså stadig helt forrygende. Og det gjorde jo ikke glæden mindre, at Omed blev kåret som bedste mandlige løfter.
Omed Alam blev bedste løfter ved EUWC Cup 2019
Så det var en flok tilfredse – og lidt trætte – løftere og trænere, der stod op 04:00 (!) søndag morgen og tog tilbage til Danmark.
Se alle resultater fra EUWC Cup 2019 her!
Foto fra EUWC Cup 2019 kan ses her!
Af David Havmand og Anders Bendix Nielsen