Ålholm Cup 2019
Lørdag den 7. september stod Ålholm VL atter for det årlige Ålholm Cup for ungdom og juniorløftere. Denne gang var 43 løftere tilmeldt, heraf nogle stykker fra Landskrona. Det endte med 37 efter nogle afbud, hvoraf 17 var piger. Denne gang fandt stævnet sted i træningslokalet og løfterne var inddelt i 4 grupper. For at gøre det lidt mere interessant for publikum, skiftede pigerne og drengene med at løfte.
I gruppe 1 løftede piger i 35 – 45 kg klassen og med 4 deltagere i 35 kg klassen måtte lille Dicte Bech fra IK.99 se sig henvist til 4. pladsen, men undervejs satte hun 4 nye danske rekorder. Det blev til 13-17-30 kg. Bronzemedaljen gik til Alberthe Schmidt fra Viking. Hun klarede 7 nye danske rekorder og endte med 16-25-41 kg. Elin Nilsson fra Viking stod ikke tilbage fra de andre og opnåede 6 nye danske rekorder ved at klare 19-24-43 kg. Dermed sølv. Men stærkest var Sophie Lerche fra Svendborg, der med 8 nye danske rekorder og 29-42-71 kg velfortjent kunne modtage en guldmedalje. I alle tilfælde er der tale om ungdomsrekorder.
Også i 40 kg klassen var der 4 deltagere. Her fik Frida Brøchner fra Viking ny top i stød med 25 kg. I træk blev det 17 kg og i tokamp 42 kg, men endte alligevel på en 4. plads. Vigga Klitgård fra IK.99 klarede ny top i stød og tokamp med 29 og 53 kg. I træk blev det til en tangering med 24 kg. Det gav hende bronze. Selma Steenberg fra Viking klarede nye PR i alle øvelser og opnåede 21-33-54 kg. Desværre kiksede 23 kg to gange i træk. Men sølvet var sikret. Guldet gik til Leyla Muratov fra Ålholm, der fik ny top i stød og tokamp med 38 og 69 kg. I træk blev det til en tangering på 31 kg. Både 33 kg i træk og 40 kg i stød var for tunge på dagen.
Kun Ida Mørck fra Bagsværd stillede i 45 kg klassen. Også hun tangerede sit bedste træk med 32 kg, men fik ny PR i stød og tokamp med 44 og 76 kg. Det var samtidig nye danske ungdoms-rekorder. Velfortjent guld.
Gruppe 2 bestod af drengene i vægtklasserne 39 kg – 61 kg. Her stillede Alfred Lindeblad Donnerhag fra Landskrona i 39 kg klassen. Han klarede 17-28-45 kg og fik dermed guld.
Luka Tiago Jensen fra IK.99 var også alene i 44 kg klassen. Han fik nye PR i alle discipliner med 36-46-82 kg og dermed guld.
3 gutter i 49 kg klassen. Jonatan Frost fra Viking fik ny top i træk med 18 kg og i tokamp med 35 kg. I stød blev det til 17. kg, kun 1 kg under egen top. Jonathan er meget ny og har derfor endnu ikke helt styr på teknikken. Helt nye Charlie Kjær, også fra Viking, fik også 18 kg i træk, men hele 23 kg i stød. Det gav 35 kg i tokamp og en sølvmedalje. Mathias Peter Damm fra Ålholm var lidt bedre og fik med nye toppe 32-43-75 kg, hvilket var til en sikker guldmedalje.
55 kg klassen bestod af 2 gutter. Mathias Beerg-Olsen fra Ålholm fik også nye PR over hele linjen. Det endte med 33-40-73 kg, som desværre kun var nok til sølvmedaljen. Nikolaj Lerche fra Svendborg vandt guld ved at klare nye PR i alle øvelser og endte på 52-70-122 kg.
4 mand i 61 kg klassen. Oliver Hedman fra Ålholm fik også ny top i alle øvelser. Det blev til 47-60-107 kg. 50 kg i træk mislykkedes desværre 2 gange. Magnus Olesen fra Svendborg kom ind på bronzepladsen ved at klare ny top i stød og tokamp med 65 og 110 kg. I træk blev det 45 kg, mens 50 kg mislykkedes. Det var nok til bronze. Sølvet gik til Micklas G. Hansen fra IK.99 og han viste flot vægtløftning og fik nye PR i alle øvelser med 68-83-150 kg. Det så endda let ud. Forsøg på 69 kg i træk og 85 kg i stød var dog for tunge denne dag. Helt suveræne Gustav Wang Hansen fra Holstebro var skrap og forbedrede egne danske ungdoms- og juniorrekorder ved at klare 87 og 89 kg i træk samt 107 kg i stød og 193 og 196 kg i tokamp. Rigtig flot og selvfølgelig guld.
Gruppe 3 var pigernes 49 kg til 76 kg. I 49 kg klassen var Maya Taylor fra Viking. Hun valgte at afstå allerede inden første forsøg og dermed var Tinan Stockford, ligeledes fra Viking, alene i klassen. Tiana tangerede alle sine bedste resultater og sluttede med 29-34-69 kg og fik dermed en guldmedalje.
Emma Brøchner fra Viking løftede sammen med Sophia Agertoft fra Bagsværd i 55 kg klassen. Emma var ikke helt på toppen og fik kun et forsøg i hver øvelse godkendt. Det blev derfor til 25-32-57 kg og en sølvmedalje. Sophia fik ny top i træk med 33 kg, mens det blev 42 kg i stød og 75 kg i tokamp. Nok til en guldmedalje.
Maya Bjørnvik fra Bagsværd og Siff Wibling fra Viking var at finde i 59 kg klassen. Maya kunne ikke helt få løftene til at lykkes og endte derfor lidt under egne PR. Hun opnåede 48-58-106 kg og en sølvmedalje. Siff var opsat på nye danske rekorder og det lykkedes da også i træk med 67 kg, mens 78 kg i stød mislykkedes 2 gange. Vendingerne var utrolig lette, men opadstødet ligger fremme. Med 74 kg som bedste, blev det alligevel til nye danske ungdoms- og juniorrekorder med 141 kg. Sikkert guld.
Jasmin Agertoft fra Bagsværd var alene i 64 kg klassen. Hun løfter rigtig flot og opnåede da også ny dansk juniorrekord med 66 kg i træk, mens stødene kiksede på 81 og 82 kg. Hun fik i alt 78 kg i stød og 144 kg i tokamp samt guld.
Jamilla Klæbel fra Viking løftede også alene i 76 kg klassen. Da der ikke var registreret nogle danske ungdomsrekorder i den klasse, opnåede hun 9 nye rekorder. Hun endte på 33-43-76 kg og fik dermed tildelt en guldmedalje.
Sidste gruppe var drengenes 73 kg til og med +102 kg. 3 gutter i 73 kg klassen. Nicky Chengde Ye fra Viking er meget ny, men har allerede en flot teknik. Her blev det nye PR med 55-76-131 kg. 80 kg i stød var meget tær på. Han fik bronze. Johan Berdischewsky fra Svendborg benytter saksetræk og tangerede sin top i træk med 60 kg, mens han fik flere nye PR i stød og tokamp med 75 og 80 kg samt 135 og 140 kg i tokamp. Det gav ham sølv. Esben Helmø-Larsen fra Bagsværd er urørlig og her i starten af sæsonen er 100 kg i træk og 125 kg i stød samt 225 kg i tokamp rigtig godt. Sikker guldmedalje.
81 kg klassen havde 3 deltagere. Ali Besirevic fra Svendborg forbedrede sine toppe med 5 kg i hver øvelse, så de nu lyder på 60-75-135 kg. Bronzen var hans. Adam Muratov fra Ålholm satte nye danske ungdomsrekorder i træk med 86 kg og i tokamp med 186 og 189 kg. I stød blev det ny PR med flotte 103 kg. Det gav sølv, men helt nye Marco Pedersen fra IK.99 viste fantastiske talenter. Man skulle tro at han har trænet vægtløftning længe, både med den teknik og den styrke han besad. En flot serie med 93-97-101 kg i træk og 120-125-130 kg i stød og dermed 231 kg i tokamp samt en guldmedalje. Mon ikke vi ser mere til Marco.
I 89 kg klassen var Rasmus Lindkvist fra Landskrona. Han opnåede 58-70-128 kg, men der måtte arbejdes for at få vægtene på plads. En sølvmedalje var velfortjent. Velid Besirevic fra Svendborg vandt med nye toppe over hele linjen. Det blev til 75-90-165 kg.
Gustav Bendix Beiter fra IK.99 var alene i +102 kg klassen og han fik sat nye ungdomsrekorder med 65 kg i træk, 84 kg i stød og 145 og 149 kg i tokamp. Kun 87 kg i stød blev ikke godkendt. Sikker guldmedalje.
Bedste pige blev Siff Wibling fra AK. Viking med 196,6 Sinclairpoint, mens Esben Helmø-Larsen fra Bagsværd VK, blev bedste dreng med 300,1 Sinclairpoint.
Som dommere fungerede Dorthe Lauridsen, Henrik Høst, Philip Heiberg, Flemming Kiel og Rasmus Christiansen, mens Omed Alam, Rasmus Christiansen og jeg selv fungerede som speakere. Erling Langtved og Philip Heiberg styrede computeren.
Tusinde tak til Ålholm Vægtløftning for at holde fast i dette meget betydningsfulde stævne for ungdom og juniorløftere. Det var 42. gang Ålholm Cup blev afholdt. Vi glæder os allerede til næste år.
Billeder kan ses på DVF’s Facebookside.
Allan Carlsen