VM Senior 2019 i Thailand

VM i vægtløftning 2019 fandt sted i Pattaya, Thailand. Det var på mange måder en eksotisk oplevelse at være en del af. Stedet i sig selv er specielt, og det blev ikke mindre mærkværdigt at være til et VM, hvor værtsnationen ikke selv deltog.

Det forhindrede dog ikke de yderst gæstfrie mennesker i at afholde et ganske velgennemført stævne. Alt det praktiske omkring afhentning, transport til og fra træning og konkurrence, indkvartering osv. osv. var helt i orden.

Nu til selve stævnet set med danske øjne. Jeg har tidligere nævnt, at VM er en meget stor og krævende scene, og at det er yderst vanskeligt at forberede sig 100% på, hvordan man reagerer under så intense forhold. Det bliver ganske enkelt ikke større.

Det danske hold bestod af såvel debutanter som mere garvede løftere. Her følger et referat af deres præstationer.

Første løfter på den store scene var Sandra Jensen (AK Atlas) i kvindernes 55 kilo, der var havnet i D-gruppen. Det var i sig selv ok, men det betød at Sandra skulle løfte kl. 8 om morgenen med indvejning mellem kl. 6 og 7. Det er dælme tidligt!! Sandra lagde rigtig fint ud i træk med serien 73, 76 kiks og 76 godkendt. Ny personlig rekord! Nu er vi jo mange, der godt ved at stødene indimellem driller Sandra lidt. Og det gjorde de desværre igen. Det blev derfor kun til startvægten på 89 inden det blev til kiks på hhv. 91 og 92.

Samlet er præstationen vel til et godkendt. Særligt var det rart at se, hvor meget bedre presset bliver håndteret. Erfaringen begynder at vise sig, og der skal nok komme flere kilo op i fremtiden.

Meget senere samme dag – nemlig kl. 22:30 skulle Katrine Bruhn (AK Atlas) ligeledes løfte i kvindernes 55 kilo klassen. Nu i C-gruppen. Det sene tidspunkt til trods måtte starten faktisk udskydes en smule grundet en A-gruppe, der trak ud. Det betød, at vi var gået ind i næste døgn da stødene skulle til at gå i gang. Inden da havde Katrine leveret sit livs bedste præstation i træk med superserien 76-79-82! Værsgo. To gange dansk rekord og samlet fremgang på 5 kilo.

Katrine har samarbejdet med en amerikansk træner (Dave Spitz) i et lille års tid, og det flaskede sig således at Dave kunne være med bag scene og hjælpe med at matche Katrine. Det fungerede fortrinligt.

Desværre kunne Katrine ikke helt følge op på succesen i stød. Der blev ellers lagt fint fra land med 96 kilo i første, der blev klaret helt let. Andet forsøg på 99 kilo blev også vendt men da stangen skulle på plads inden opadstødet gik det galt og Katrine fik en gevaldig gang gardiner, og måtte en tur i gulvet. Heldigvis uden at komme til skade.

Vægten blev hævet til 100. Dels for at vinde tid, men også fordi det efterhånden er en vægt, der er løftet så tit til træning, at den bare skulle være der. Det var den desværre bare ikke. Efter en hæderlig vending kom opadstødet bare ikke rigtig på plads, og stangen blev tabt. Det ændrer dog ikke ved, at der blev sat dansk rekord i træk og tokamp til et VM, hvilket må siges at være yderst fornemt. Og der ligger rigtig mange kilo og venter forude!

24 timer senere var det Amalie Løvinds (Ålholm IF) tur til at skulle løfte i 59 kilo klassens C-gruppe med start 22:30. Amalies forberedelser har ikke været optimale. En drilsk håndledsskade har generet meget, og der var derfor ret stor usikkerhed omkring, hvad formen egentlig rakte til. Vi husker vel alle Amalies historiske resultat fra EM i Georgien tidligere på året, og det er derfor svært ikke at have lidt forventninger. I træk gik det såmænd også rimeligt med en serie der lød på 79 og 82 inden 85 (forsøg på ny rekord) blev kikset. Igen blev det stødene, der viste sig at være svære at få med. Amalie fik kun sin startvægt på 100 kilo inden det blev til to kiks på 104. Det var en hård en at sluge for den unge dame, der er yderst ambitiøs. Der er nu desværre bare stor sammenhæng mellem forberedelsesgraden og resultatet i vægtløftning. Og måske var det i virkeligheden det der var sværest for Amalie; at hun ikke følte at hun havde kunnet forberede sig så godt som hun gerne ville. Nu har hun jo før rejst sig fra nederlag blot for at blive stærkere, og det regner jeg bestemt også med, at vi ser denne gang.

Dagen efter skulle første mandlige deltager på podiet, nemlig Tim Kring (IK 99) i mændenes 73 kilo klasse. Tim var havnet i en meget stærk B-gruppe med hele 14 deltagere. Desværre havde Tim ikke just sin bedste dag. Det blev blot til startvægtene på hhv. 135 og 165, og vi stod begge tilbage med en lidt underlig fornemmelse bagefter. Trækkene drillede allerede under opvarmningen; teknikken ville ikke helt som Tim gerne ville.

I stød derimod kørte alt fremragende ind til og med første forsøg på 165. Det var simpelt hen SÅ let. Men pludselig var det som om teknikken svigtede (eller var det fokus?). Forsøgene på hhv. 169 og 170 kom aldrig helt tæt på om end de 169 da blev vendt. Vi skal have snakket lidt mere om det, men umiddelbart er der vist ikke anden forklaring end, at det ikke var Tims dag…

Sent samme aften (igen kl. 22:30) var det så VM-debutanten Amanda Poulsen (IK 99), der skulle løfte. Hun stillede op i kvindernes 64 kilo klasse i D-gruppen. Amanda præsterede en godkendt debut med serien 81-85-87 (kiks) og 101-104-107 (kiks i opadstødet). Både 87 og 107 var forsøg på nye danske rekorder. Som man har kunnet konstatere, så er VM ikke det nemmeste sted at præstere. Og Amanda har tidligere haft betydelige problemer med sit resultatniveau når hun kom væk fra den trygge hjemlige andedam. Og det er særligt her hun har rykket sig! Det lover rigtig godt for fremtiden; mon vi får nye rekorder at se ved NM i oktober…?

Mandag var hele 3 atleter i ilden. Først var det Tobias Spedtsberg (IK 99) der havde sin VM-debut i herrernes 89 kilo klasse. I træk blev det til acceptable 136 blot 1 kilo fra personlig rekord. Desværre gik det bare ikke i stød, og Tobias bommede ud på 165, da opadstødet simpelt hen ikke ville på plads. Vendingerne var utroligt lette at se på, men gardiner gjorde altså udslaget. Synd for den sympatiske løfter, men der er ikke andet at gøre end at komme op på hesten igen, og arbejde videre.

I kvindernes 71 kilo klasse havde vi to deltagere i form af Mette Fasmila (BVK) og Julie Hougård (IK 99). Jeg havde selv fornøjelsen af at matche Julie, så jeg kan kun kort referere Mettes indsats.

Kort fortalt fik hun 80 kilo i træk og 96 kilo i stød, hvilket begge dele var noget under forventet. Med til historien hører dog, at hun var endog meget hårdt ramt af maveproblemer i dagene op til stævnet. Om det var maden eller hvad, skal jeg ikke kunne sige, men det var helt tydeligt, at det havde kostet meget både i forhold til fysisk og mental energi. Virkelig synd for Mette, der tydeligvis var på vej mod et meget bedre resultat. Jeg håber meget, at hun når at komme helt til hægterne inden NM, for så kommer der langt tungere vægte op!

Julie startede på 82, og gik derefter på 85. Løftet så umiddelbart fint ud, men blev underkendt 2-1. Det betød så til gengæld, at det første danske Challenge Card i historien blev smidt. Juryen fastholdt dog dommen…

Vi blev dog hurtigt enige om at satse og bede om 87 i sidste forsøg. Den blev sat knivskarpt, men da Julie skulle op fra sin bundstilling var det MEGET tæt på at gå galt. Denne gang var heldet dog på Julies side og løftet blev godkendt 2-1. Super flot!
Stødene skulle igen vise sig at volde problemer og det blev kun til startvægten på 95, inden 99 blev kikset to gange i vendet. Ærgerligt… Samlet må Julies indsats siges at være ok. Det er lidt som hendes EM-debut tidligere på året bare med omvendt fortegn. Da var det nemlig trækkene der drillede, mens stødene sad perfekt. Næste gang er begge dele forhåbentlig på plads!

Onsdag var sidste dag med dansk deltagelse. Først på podiet var Simon Darville, der stillede op i herrernes 102 kilo klasse i B-gruppen. Normalt løfter Simon i 96 kilo klassen, men denne klasse var simpelt hen så stor og niveauet simpelt hen så højt at vi på forhånd havde valgt at lade Simon rykke op. Ideen var, at det ville være bedre at få et godt resultat i 102 end i 96, da såvel afviklingstidspunkt som placering helt sikkert ville blive bedre. Simon kvitterede da også med nye danske rekorder på hhv. 148 i træk – hans bedste trækresultat nogensinde, og 180 i stød (ny rekord i 102 kilo klassen og tangering af hans bedste stød fra 96 kilo klassen), og dermed selvfølgelig også nye dansk tokampsrekord. Det er dælme flot!! Og jeg synes også, at det understreger, at der blev valgt rigtigt i forhold til vægtklasse. Simons fremtid ligger fortsat i 96 kilo klassen, men i dette konkrete tilfælde var 102 altså det rigtige. Eneste lille smule malurt i bægeret var kikset på 185, der ikke rigtig kom tæt på. Men det ændrer altså ikke ved det samlede billede af en solid og 100% godkendt indsats!

Rosinen i pølseenden var Louise Vennekilde (AK Atlas), der løftede i kvindernes 87 kilo klassen (B-gruppen). I træk blev det til ny personlig og dansk rekord på 98 kilo! Virkelig flot!! Men som for stort set alle de danske atleter ville stødene ikke rigtig på dagen, og Louise måtte nøjes med 118 i første forsøg mens 121 blev kikset to gange. Jeg kan ikke rigtig bidrage med yderligere forklaringer, da jeg ganske enkelt ikke har set Louises løft. I skrivende stund er jeg selv i DK, og kunne kun følge med på score board. Nu stødte Louise jo 123 i Ålborg Cup, og jeg ved, at hverken hun selv eller Frank er helt tilfreds med stødene.

Hvis jeg skal forsøge at samle op på VM, så må konklusionen nok være, at der var flere skuffelser end triumfer; om end der bestemt var nogle. Særligt i stød var der udfordringer selvom det må tilskrives tilfældigheder. Der er stor forskel på, hvordan de forskellige atleter træner, så det er umuligt at pege på strukturelle fejl i træningen; det vil kræve en mere individuel analyse.

Der venter helt sikkert et stykke arbejde for de forskellige klubtrænere (mig selv inklusive) for at finde ud af, hvad der kan gøres bedre til næste gang. Jeg tror nok, at den mest præcise konklusion er, at konkurrencen og resultatniveauet ved VM (særligt her året inden OL) er meget meget højt, og at vi som nation stadig har et stort stykke arbejde foran for at mindske afstanden op til de næste. Der er bare stor forskel på at kunne tilbyde semi- og fuldprofessionelle forhold, og så til det vi byder vores løftere

Jeg konstaterer dog med tilfredshed at ingen af vores atleter som sådan falder igennem og slet ikke burde have været med. Og så kan jeg naturligvis heller ikke lade være med at glædes over, at Tina Beiter i forbindelse med VM modtog besked om, at hun er udtaget som dommer til OL 2020! Det er altså ganske enkelt helt fremragende, og så velfortjent kan jeg sige som helt neutral og fuldstændig objektiv person 😊

Anders Bendix Nielsen
Eliteudvalgsformand DVF