Beslutning vedr. DM Senior 2020
DVFs bestyrelse har på et ekstraordinært telefonisk bestyrelsesmøde tirsdag aften nået frem til følgende foreløbige beslutning vedr. weekendens DM Senior:
Idet DVF ikke råder over lægefaglig viden, læner vi os op ad DIFs retningslinjer på området. Disse er lavet i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger om større forsamlinger. DVFs foreløbige beslutning skyldes først og fremmest at et typisk DM i vægtløftning ligger meget langt under den grænse på 1000 personer der gælder pt, og at de supplerende tiltag som DIF anbefaler i meget høj grad kan gennemføres.
DM Senior gennemføres derfor som planlagt med mindre de officielle retningslinjer ændrer sig i de kommende dage.
DVF ønsker at indskærpe alle deltagere bedes følge de generelle retningslinjer omkring forsvarlig opførsel (håndhygiejne, hilseformer osv.). Tilskuere bør ligeledes overveje om de bør møde op personligt eller i stedet følge live-stream på intenettet (nærmere detaljer omkring live-stream kommer på Facebook inden stævnet).
I skrivende er DIFs anbefalinger disse:
https://www.dif.dk/da/forening/nyheder/nyheder/2020/3/corona-s–s-hvad-s-anbefaler-s-dif
Eventuelle skærpelser fra officiel side vil naturligvis blive taget til efterretning.
Mvh
Erling Johansen og Anders B. Nielsen