ER FRIVILLIGHEDEN DØD?

…blev der spurgt om på DVF’s repræsentantskabsmøde i maj, mens jeg sad og ventede på at blive stemt ind i bestyrelsen til en ret omfattende frivillig opgave.

Som formand for bestyrelsen i en lille klub på Heden med 20 medlemmer, der i weekenden formåede at afholde et stævne (okay, faktisk to stævner) med i alt 110 deltagere, båret ALENE af frivillige kræfter, så tør jeg godt sige: NEEEJ, frivilligheden er ikke død!

Men! For der kommer et men..
Frivillighed handler om at føle sig som en del af noget eller som minimum at udføre noget vigtigt og/eller meningsfyldt. Frivillighed handler om at gøre noget for andre uden at forvente at få noget tilbage udover glæde og lidt taknemmelighed.

Så det store spørgsmål for mig er: Husker vi at være taknemmelige for den frivillige indsats?

I denne weekend har ALLE mine medlemmer givet en hånd, uagtet om de selv skulle konkurrere eller ej!
De har slæbt, de har skruet, de har lånt os værktøj, en hal at parkere en lastbil i, de har siddet i møder, taget fri fra job, de har handlet ind, og de har spurgt, om der var andet de kunne hjælpe med.

Michelle, der har været speaker hele weekenden, er ikke medlem hos os. Hun bor ikke engang i Herning. Hun kørte frem og tilbage mellem Herning og Hobro for en sandwich, en vand og et stykke frugt.
Det samme gjaldt Casper, som var vores fotograf. Vi har aldrig mødt ham før, han kender ikke til vægtløftning, og han kendte ikke et øje til stævnet. Han tog turen fra Vejle til Herning både lørdag og søndag, tog ca. 1 million billeder og var væk hjemmefra +12 timer begge dage. For en sandwich, en vand og et stykke frugt.
En ven af klubben, vi kender ham som Silver, satte alt IT-udstyr op og sad vagt ved det pokkers IT-system der, som vi alle ved, er ret ustabilt, fra fredag kl. 16 til søndag kl. 18. Det gjorde han for en sandwich, en vand og et stykke frugt.

Da vi skulle pakke ned søndag var meldingen fra Bagsværd Vægtløfterklub, at de selvfølgelig ikke tog hjem, før alt var pakket ned. På trods af den lange tur fra Bagsværd til Herning tidligt om morgenen og den lige så lange hjemtur, så blev de, indtil alt var læsset på lastbilen og klar til at blive fragtet tilbage til klubben. På samme måde stod medlemmer af Crossfit Herning klar til at hjælpe med at tømme lastbilen hjemme i klubben, så alle kunne komme hjem i ordentlig tid efter en lang og travl weekend.

Min pointe er, at det nok ikke er en sandwich, en vand og et stykke frugt der har fået folk til at stille op på den måde. Jeg tror på, at de stiller op, fordi de føler, at de gør noget meningsfyldt, noget vigtigt, noget, der tydeligt glæder andre, og noget, der besvares med taknemmelighed, og som bringer glæde og sammenhold på tværs af klubber.

For jeg er, og det er min klub også, dybt taknemmelig for den hjælpende hånd, som vi har modtaget fra nær og fjern!

Tina Facius
Formand, VK HEDEN
Næstformand, Dansk vægtløfterforbund