Tanker efter EM Junior og U23

Her umiddelbart efter den sidste danske atlet har løftet (hun sidder i flyet på vej hjem nu) vil jeg forsøge at opsummere de indtryk som EM Junior og U23 efterlader.

Det er rigtig meget positivt at tage med hjem til DK! Ikke mindst selvfølgelig de flotte 5 medaljer: 3 bronze og 2 sølv (der burde have været guld, men det er en anden historie).

Jeg kom lidt hovedkulds ind i hele EM-projektet, da de oprindelige holdledere måtte melde fra grundet arbejdspres. Det er jo (desværre) vilkårene i dansk vægtløftning.

Nå, faktum er at jeg kom sent ind i forberedelserne og var lidt usikker på, hvad jeg skulle forvente af de danske atleter. Jeg blev MEGET positivt overrasket.

Line Gude (AAK) kender jeg godt fra EM Senior, og det er ingen hemmelighed, at hun nok er det største talent vi har på kvindesiden nu. Omed Alam (IK 99) kender jeg endnu bedre.
Jeg vidste også på forhånd, at Omed har haft en svær periode i foråret og hen over sommeren. Faktisk havde Omed og jeg en samtale i slut august, hvor vi blev enige om, at han trods alt skulle tage til EM selvom formen på det tidspunkt pegede i retning af et resultat på 305-310 kilo i tokamp.

Jasmin Agertoft (BVK) og Maiken Buch (SPH) har jeg haft langt mindre tæt kontakt til tidligere. Så dem var jeg meget spændt på.

Roland Giessing var sendt afsted for at tage sig af Siff Wibling (Viking), og Anne Sofie Vejsgaard (Hobro) havde Kaster Myrup med til at assistere.

Siff havde som den eneste et ikke særligt godt EM. Konklusionen bliver nok, at hun fremover skal i 64 kilo klassen.

Jasmin var havnet i en meget tidlig gruppe med indvejning kl 07:00 og start kl. 09:00. Det er en lidt hård omgang. Vi stod op kl. 5, og gik en lille tur i den smukke (men mørke) finske natur, og var klar til slaget kl. 9.

Jeg var SÅ imponeret over, hvor upåvirket Jasmin var af den store scene. Blot et enkelt lille kiks i første forsøget i træk mens de 5 øvrige forsøg sad lige i skabet. Og ny dansk junior rekord i stød og tokamp. Bum! Ganske enkelt fornemt.

Senere samme dag var det så Line Gudes tur. Vi kunne se på startlisten, at det kunne blive til alt mellem en 6. og en 1. plads; en ganske uvant situation.

Gruppen var præget af den tætte konkurrence, og der var ret mange kiks blandt de første løftere. Line var benhård og lod sig ikke påvirke. Trækserien blev på 85, 89 (underkendt for stem), 91. Virkelig flot under de vilkår.

I stød udviklede gruppen sig på samme måde som i træk. Mange kiks og tiden trak ud.

Line startede på 108, og tog 112 i andet forsøg. De 108 havde sikret bronzen i stød og de 112 sikrede sølv i stød og tokamp. Så sidste forsøg skulle jo så helst bruges på at få guld.

Det var en litauisk løfter, der lå i front med et stød på 113. Da hun havde fået 95 i træk skulle Line slå hende med 5 kilo for at vinde. Vi øgede til 116, hvilket litaueren fulgte for at få Line kaldt ind først. Jeg øgede selvfølgelig til 117, og så var det litaueren, der skulle forsøge sig. Hun kiksede de 116, og derfor blev Line øget til 118, der ville sikre guld i stød og tokamp.

Line klarede løftet! Dommerne godkendte! Vi var HELT oppe og køre! Guld til Danmark! Helt vildt!!!

Så fulgte et scenarie, der desværre blev set alt for ofte ved dette EM. Juryen mente at den skulle blande sig…

Jeg vil ikke bore yderligere i det, men blot konstatere, at jeg har endog MEGET svært ved at forstå, hvad det er juryen synes den bidrager med i forhold til de (stakkels) 3 dommere, der sidder væsentligt bedre placeret end de gør.

Det ændrer ikke ved, at Line i den grad var den moralske vinder, hvilket et utal af trænere og ledere fra andre lande også uopfordret tilkendegav bagefter.

Og det ændrer i hvert fald heller ikke ved, at vi i Danmark har et KÆMPE talent i Line Gude. Hold nu op hvor kan hun blive god!

Onsdag var det så Maiken, der skulle debutere ved et internationalt mesterskab. Og hvordan gør man det bedste muligt? Jo, det er da med 6 gennemførte og nye personlige rekorder! Det var virkelig flot, og igen sidder jeg med fornemmelsen af at det kan blive MEGET bedre. Maiken skal lige have 100% styr på de småskader der har drillet i et stykke tid, og så venter der langt flere kilo i fremtiden.

Den sidste løfter jeg matchede var Omed Alam. Han var havnet i en enormt hård gruppe, hvor han var eneste vesteuropæer oppe mod nærmest hele den tidligere østblok. Rusland, Ukraine, Georgien, Armenien osv. osv.

Nu er det jo så ikke noget, der generer Omed, der har prøvet det hele før. Det blev til fine 147 i træk, og 178 i stød. Forsøget på 182 i stød kiksede desværre. Havde han fået det ville jeg nok have udråbt dette EM til hans klart bedste mesterskab nogensinde. Nu er det nok nærmere en tangering. Men taget i betragtning af, at målsætningen for bare to måneder siden var omkring 310, så kan man altså ikke være andet end tilfreds.

Særligt ikke når man konstaterer at med 5-6 kilo mere i hhv. træk og stød, så er Omed pludseligt med inde i kampen om bronze. Og Omed har jo et år endnu som U23, så ….

Sidst men ikke mindst løftede Anne Sofie Vejsgaard sig til en fornem og yderst veltjent bronze i træk, stød og tokamp. Flot indsats! Ikke mindst når man tænker på, hvor kort tid hun reelt har været i vægtløftning. Jeg er meget spændt på hvad hun og Kasper kan drive det til, og jeg vil ikke blive forundret hvis vi ser flere talenter dukke op fra Hobro.

Og med alle disse positive indtryk, så er det også rart at se udviklingen i europæisk vægtløftning. Dopingbekæmpelsen er kommet meget langt. Der var meget få virkelig mistænkelige resultater, og konkurrencen er langt tættere end tidligere.

Medaljerne fordeles på langt flere lande end tidligere; nu er også Danmark på medaljetavlen!!

Der er dog ingen tvivl om at vi skal forsøge at arbejde videre på at skabe bedre forhold for vores løftere, hvis vi skal med helt i toppen. Som inspiration kan jeg nævne at den norske formand Stian Grimseth vurderer at Norge, der jo nu ret konsekvent tager medaljer ved EM, skal have løftet omsætningen fra de nuværende 4-5 mill NOK til gerne 9-10 mill NOK. For så kan de også begynde at tage medaljer ved VM.

De tal lyder ikke helt skæve hvis I spørger mig, men de viser også hvor enormt langt bagud vi er i Danmark.

Så mange udfordringer venter, men lige nu vil jeg alligevel først og fremmest være glad og stolt over den enormt stærke danske indsats ved EM Junior og U23.

Anders Bendix Nielsen