Nyt stævneformat ved DM Hold 2022
I forbindelse med afholdelsen af DM Hold 25. juni 2022, som et led af DIF store satsning DM ugen 23. – 26. juni, vil afviklingen af stævnet komme til at foregå på en ny måde.
DM Hold vil i 2022 blive afholdt med runde-system, også kendt som round robin, der blandt andet kendes fra styrkeløft. Kort sagt vil dette betyde, at løfterne i en gruppe, vil løfte i rotation, således at et førsteforsøg prioriteres over et andetforsøg i løfterækkefølgen.
Forskellen på det hieraki der bruges til at bestemme forsøgsrækkefølgen kan ses herunder:
Traditionelt System (IWF Rules) | Round Robin (DM Hold format) |
1. Vægten på stangen (letteste først) 2. Forsøgsnummer (laveste først) 3. Tid siden sidste forsøg (atleten der løftede længst tid siden først) 4. Startnummer for atleten (laveste nummer først) | 1. Forsøgsnummer (laveste først) 2. Vægten på stangen (letteste først) 3. Tid siden sidste forsøg (atleten der løftede længst tid siden først) 4. Startnummer for atleten (laveste nummer først) |
Ved DM Hold vil løfterne blive fordelt i små grupper, således at der er én atlet (1) fra hver klub, i hver gruppe. Ved DM i 2022 vil hver gruppe altså bestå af 6 løftere.
Grupper vil opdeles således, at der løftes i ét gruppepar, hvor gruppe A vil gennemføre træk, herefter vil gruppe B gennemføre træk, gruppe A vil så gennemføre stød og til sidst vil gruppe B gennemføre stød.
Ét gruppepar ved DM Hold 2022 vil blive afviklet således:
Gruppe A Træk (6 løftere – én fra hver klub)
5 Minutters pause
Gruppe B Træk (6 løftere – én fra hver klub)
5 Minutters pause
Gruppe A Stød
5 Minutters pause
Gruppe B Stød
Pause indtil næste starttidspunkt
Der vil fortsat blive løftet med sinclair-point. Klubberne vil selv bestemme hvilke løftere, der løfter i hvilke grupper. Denne inddeling meddeles ved indvejning.
Resultater opnået med det nye stævnesystem, vil være fuldt gældende for både rekorder, ranglister og kvalifikationer. Alle andre forhold skal dog stadig opfyldes.
Den nyeste version af OWLCMS har allerede alle de fornødne funktioner, og en guide vil følge.
Motivationen for denne ændring er, at skabe et system, med kortere pauser mellem løftenen på platformen, og hvor opbygningen af point foregår mere jævt, for at skabe mere spænding for tilskuere. Samtidig vil konkurrencen for kvinder og mænd foregå mere simultant.
Der vil komme flere informationer omkring formatet, ligesom der vil arrangeres testkonkurrencer, hvor det vil være muligt at se formatet udspille sig inden DM hold.
Såfremt der skulle være spørgsmål, er man velkommen til at kontakte Simon Darville på [email protected].
I tilfælde af interesse, vil der blive afholdt et online-møde, hvor formatet vil gennemgås.