Nye vedtægter og ny bestyrelse
Ved Dansk vægtløftnings-Forbunds ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 21. maj blev bestyrelsens forslag – med enkelte ændringsforslag fremført ved mødet – til vedtægter vedtaget .
De nye – og gældende – vedtægter kan ses under fanebladet ”om DVF” her. https://www.weightlifting.dk/vedtaegter/
De nye vedtægter havde også betydning for valg til bestyrelsen, hvor der ikke længere er valg til udvalgsposter. Således er der ”kun” direkte valg til formand og 2 næstformandsposter. Bestyrelsen vil i stedet ved førstkommende bestyrelsesmøde konstituere sig selv. DVF’s nyvalgte formand Tina Facius håbede at denne konstruktion ville være en bedre platform for at få alle kompetencer i bestyrelsen i spil.
Der er således gennemført en større udskiftning af DVF’s bestyrelse!
DVF’s formand gennem mere end 10 år Erling Johansen stillede ikke op til genvalg ligesom Jeppe Nørgaard heller ikke længere varetager kassererposten. I stedet blev Lærke B. Christensen (AK Heros) og Anders Søby (VK Kono) indvalgt i DVF’s bestyrelse.