DVF’s 8. æresmedlem Werner Lund er død
Fredag den 22. september 2023 afgik Werner Lund pludselig ved døden.
Werner var en institution indenfor dansk vægtløftnings. Han startede selv som 14-årig i 1958 i AK. Gotha, som dengang holdt til i Gothersgade. Senere flyttede klubben til Idrætshuset på Østerbro og i 1968 til Bavnehøjhallen hvor klubben ligger i dag. Werners karriere strakte sig frem til 1981 og hans bedste resultater var 130 kg i træk og 162 kg i stød
Ud over egen karriere var Werner træner i AK Gotha fra 1970 og frem til 2018. Desuden bestred han landsholdstrænerjobbet i perioden 1974 – 1983. Werner var Gotha-mand med stort G og han sad i bestyrelsen fra 1973 – 2020, dels som formand i 5 år, næstformand i 14 år, bestyrelsesmedlem i 6 år og suppleant i 22 år.
Werner var også revisor i DVF fra 1990 – 2022 samt dommer i tiden 1974 – 2013.
Werner var arkitekten bag træningslejrene i Ålholm fra 1970 – 2019 og han deltog også i lejre i Randers, Odense og Ålborg gennem mange år.
DVF kondolerer til familien og er Werner dybt taknemmelig for hans kæmpe indsats for vægtløftningssporten gennem hele hans liv.
Bisættelsen vil finde sted i Grøndalslund Kirke, fredag den 6. okt. Kl. 13.00.
Æret være Werner Lunds minde.